Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSERD ØMMET
nedslaaende Efterretninger; den ene, at den franske
Flaade under Villeneuve var bleven fuldstændig slaaet
ved Trafalgar den 21. Oktober 1805 af Nelson, der
havde købt Sejren med sit Liv. 18 franske Skibe
var blevne erobrede og 7,000 Mand var faldne. En
Søkrig med England var nu en Umulighed. Den
anden ubehagelige Meddelelse, der bragtes Napoleon,
var, at Prøjssen, hvis Konge følte sig i høj Grad
oprørt over, at franske Tropper, uden at agte hans
Neutralitet, var dragne gennem hans Lande, nu
besluttede sig til at tiltræde Koalitionen, hvorved de
Allieredes Troppestyrke vilde blive forøget med
180,000 Mand. Med stor diplomatisk Snildhed
forstod Napoleon at holde den prøjssiske Sendemand,
Grev Haugwitz, baade fra at aflevere den
Krigserklæring, han gik med i Lommen, og fra at tilstille
de Allierede Underretning om Prøjssens faktiske
Tiltrædelse af Forbundet; dernæst underhandlede han
med Rusland og Østerrig hver for sig og nedstemte
betydelig sine Fordringer for at opnaa Fred. Men
ingen af disse Magter saa’ deres Fordel ved en
Fredsslutning paa dette Tidspunkt, og Stillingen
kunde mulig være bleven endnu mere alvorlig for
Napoleon, hvis ikke Mangelen paa Levnetsmidler
føleligt begjmdte at gøre sig gældende i de Allieredes
Hær, og hvis ikke Zaren i sin Forfængelighed —
denne menneskelige Egenskab, som altid var
Napoleons trofasteste Forbundsfælle, — havde hjulpet ham
ud deraf.
Thi den unge Selvhersker brændte af
Begærlighed efter at maale sig med Napoleon. En Sejr over
General Bonaparte vilde give ham en Berømmelse
som intet andet. Til Trods for hans Generalers
Raad, at vente, indtil Prøjssen kunde optræde, og
indtil de østerrigske Erkehertuger var komne til med
flere Forstærkninger, forlod han i Kampivér sin faste
Stilling, som Napoleon ikke havde turdet angribe,
og rykkede frem. Efterretningen herom kom de
franske Generaler og Kejseren selv saa uventet, at
man ikke straks vovede at tro derpaa. Men da den
viste sig at være korrekt, havde Napoleon
øjeblikkelig sin Slagplan færdig. »Jeg agter ikke at levere
noget almindeligt, men et afgørende Slag,« sagde
han til sine Generaler, og tog den 1. December ved
Landsbyen Austerlitz en Stilling, der var beregnet
paa, at Russerne skulde lade sig forlede til at svække
deres Centrum og ved en omgaaende Bevægelse søge
at afskære ham Tilbagetoget. Til sin store Glæde
saa’ han dem udføre denne Manøvre. »De gaar i
Fælden!« raabte han. »Inden Aften i Morgen har
jeg taget denne Armée!« Ved Mørkets Frembrud
red Kejseren selv gennem sin Lejr for at opmuntre
sine Tropper. »Medens Fjenden marcherer frem for
at omgaa min højre Fløj, byder han mig Flanken!«
sagde han, og dermed forstod enhver Soldat
Hovedtanken i det forestaaende Slag. Næste Morgen
begyndte Kampen i de tre Kejseres Paasyn og inden
»Austerlitz-Solen« gik ned, var de forenede Russere
og Østerrigere fuldstændig oprevne. Henved 30,000
Døde og Saarede laa paa Valpladsen; de Franske
havde taget 20,000 Mand til Fange og erobret 200
Kanoner. Napoleon udstedte en triumferende
Proklamation til sin Hær. »Soldater! Jeg er tilfreds
med eder, I har paa Austerlitzdagen opfyldt alle
mine Forventninger om eders Uforfærdethed, og en-
Fig. 181. Kejserinde Josephine.
bitret og skrev til Murat: ». . . De har spildt mig to
Dage og kun tænkt paa Berømmelsen ved Indtoget i
Wien. Men der gives ingen Berømmelse uden Fare.«
I Wien gjorde Murat imidlertid god Gavn, idet han
sikrede sig Donaubroerne. Her fra sendte Napoleon
ham mod Nord og haabede ved denne Manøvre at
kunne bringe Russerne, som han nu selv direkte
forfulgte, under dobbelt Ild og slaa dem, inden de kom
i Forbindelse med deres Forstærkninger.
Men ved en Krigslist slåp Russerne atter her ud
af Klemmen, og da de ved Brünn naaede de
forskellige Undsætningskorps, kom Napoleon i en meget
mislig Stilling. Han havde villet slutte Freden i
Wien, men var under Forfølgelsen uden at ødelægge
Fjenden, som stadig smuttede ham af Hænde,
kommen ind paa en langt større Operationsbasis, end
hans Kræfter tillod. Og netop nu modtog han to
overgive sig med hele sin Hær, 33,000 Mand
med 60 Kanoner. »Jeg har naaet mit Maal,« skrev
Napoleon Dagen i Forvejen til sin Gemalinde, »jeg
har tilintetgjort den østerrigske Hær alene ved
Marcher. «
Rygtet om Macks Indespærring og Overgivelse
bragte Russerne, som var naaede frem til Floden
Inn, til hurtigt at trække sig tilbage, forfulgte af
Napoleon, der sendte Murat i Forvejen for at
indhente dem. Men ved Krems lykkedes det at slippe
over paa den nordre Donaubred; Murat modstod ikke
Fristelsen, men opgav at forfølge dem og ilede
derimod videre mod Øst og besatte Wien. Fjenden
slåp derved bort mod Nordost ind i Bøhmen, hvor
han kunde vente- Forstærkninger. Napoleon var for-
454 450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
