Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EUROPA INDTIL 1815
den lille Flod Aller for at dække Kønigsberg, medens
Franskmændene lagde sig i Vinterkvarter Vest for
Weichsel.
Her fik de Lov at være i Ro til sidst i Januar,
da der kom Melding om, at Benningsen søgte at falde
H Ryggen paa dem. Øjeblikkelig brød Napoleon op og
gik imod ham, og den 8. Febr. tidlig om Morgenen
begyndte Kampen ved Preussisch-Eylau, det blodigste
Slag, som Napoleon endnu havde haft at bestaa. I
det heftige Snefog, som blændede Officerer og
Soldater, foregik Udførelsen af Kejserens Ordrer ikke
med den vante Nøjagtighed, de forskellige
Troppe-afdelinger fjernede sig for meget fra hinanden, og
Augereau fandt sig paa en Gang — da det pludselig
klarede op — 100 Skridt foran de russiske Kanoner,
der i faa Øjeblikke fejede hans Afdeling ned.
Flygtende søgte de
tiloversblevne at
redde sig op til
Kirkegaarden,
hvorfra Napoleon
ledede Slagets
Gang. Men det
russiske Kavalleri
forfulgte dem helt
herhen; de
franske Stabsofficerer
begyndte at give
Ordrer til at gaa
tilbage med
Hovedkvarteret, og
man hørte
allerede Raab om at
bringe Kejseren i
Sikkerhed. Men
Napoleon syntes
ikke at have
Tanke for Faren. Han
gav rolig Garden
Ordre til at
rykke frem og fulgte
i øvrigt med
levende Interesse
og Beundring
Fjendens Angreb.
»Hvilken mageløs
Dristighed!
Hvilket Mod!« hørte man ham udbryde. For Gardens
Angreb maatte Kavalleriet trække sig tilbage.
Et voldsomt Rytterangreb af Murat med 80
Eskadroner og Davouts Ankomst med friske Tropper bringer
endelig Russerne til at vige; men Kl. 4 om
Eftermiddagen kommer den prøjssiske General Lestocq
til med Undsætning. Solen gik ned, men længe efter
Mørkets Frembrud rasede den vilde Kamp. Ved
Midnat brød Russerne op og trak sig tilbage til
Königs-berg. Det blodige Slag havde været uafgjort, men
Napoleon beholdt Valpladsen og kunde saaledes med
fuld Ret forkynde sin Sejr i Paris
Hans Tropper havde dog lidt umaadeligt, og han
fandt det nødvendigt atter at lægge sig i Kvarter
mellem Weichsel og den lille Flod Passarge. Han
selv opslog i Begyndelsen sit Hovedkvarter i en
Lade i Landsbyen Osterode og maatte nøjes med
samme Kost, som Soldaterne maatte tage til Takke
med. »Vi lever her,« skrev han til sin Broder
Joseph, »i Sne og Mudder, uden Vin, uden Brændevin,
uden Brød.« Men Napoleon befandt sig aldrig bedre
end under Anstrengelser og Savn, og med sit
hærdede Legeme udholdt han alle Besværligheder.
»Aldrig,« erklærede han senere, »har jeg følt mig saa
vel som i Osterode.« Hans Virksomhedstrang blev
ogsaa fuldt ud taget i Brug; hele det store og
vanskelige Arbejde med Hærens Forplejning i den
udsultede Egn tog han sig først af med al sin Kraft,
og dernæst blev ikke alene alle militære og politiske
Sager afgjorte af ham selv, men han holdtes uafladelig
bekendt med alle Forhold hjemme i Frankrig og
greb stadig ind med sin styrende Haand.
Og Napoleon var aldrig større, end naar Faren
stod for Døren. Tyrkiet havde ikke formaaet, som
han havde
haabet, at tilføje
Rusland noget
Nederlag; Prøjssen
afviste hans
Freds-tilbud og indgik
med Rusland et
nyt Forbund, i
Følge hvilket
England, Sverige,
Danmark og 0-
sterrig skulde
vindes for en
samlet Optræden
imod ham; det
sidste Land
begyndte alt at
ruste sig. Men
truet fra alle
Kanter og med
Fjenden i sin
umiddelbare Nærhed
udkastede han nye
Planer,
underhandlede paa ny
med Tyrkiet, ja,
sluttede med den
persiske Gesandt,
som opsøgte ham
i Lejren, en
Overenskomst om, al
ogsaa Shahen skulde afbryde al Forbindelse med
Englænderne, konfiskere deres Varer, rejse
Afghanerne mod dem og sende en Hær mod Indien.
Den 12. Marts havde Franskmændene begyndt at
belejre Danzig, og Napoleon ventede kun paa denne
Bys Fald og paa Forstærkninger fra Italien og
Frankrig, for, som han sagde, »at slaa et vældigt
Kølleslag « Den 26. Maj maatte Danzig overgive sig, og
14 Dage senere brød hele den franske Hær op.
Efter nogle faa Dages Marcher og Smaakampe havde
Napoleon omringet Benningsen, og den 14. Juni stod
det afgørende Slag ved Friedland (Fig. 183). Russerne
mistede 30,000 Mand, deraf 25 Generaler, og 80
Kanoner. Samme Dag slog Murat, Soult og Davout
Prøjsserne ved Kønigsberg. Krigen var endt.
Otte Dage efter Slaget sluttedes der Vaabenstilstand
mellem Frankrig og Rusland. Zaren var forbitret paa
England over dets Lunkenhed og Forsigtighed, og
Fig. 184. Napoleon inspicerer sin Garde i Berlin.
457 461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
