Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EUROPA INDTIL 1815
de franske Tropper. I Januar 1810 blev Hofer
fanget ved Forræderi og skudt af de Franske.
Dagen før Freden sluttedes, blev en ung tysk
Student, Friederich Staps, der havde villet dræbe
Napoleon, men var blevet grebet i Tide, skudt uden
for Wien i Nærheden af Schønbrunn. Det var det
unge Tyskland, der havde ladet høre fra sig. Kejseren
skulde snart høre fra det igen og paa en anden Maade.
Napoleon stod efter Freden i Wien paa sin Lykkes
Tinde. Han mente — og med Rette — at England
kun i faa Aar endnu vilde kunne taale de uhyre
Tab og sluttelig maatte give sig. Paven, som ikke
vilde opgive sin Uafhængighed, blev ført fangen til
Frankrig; Kongen af Holland, der saa’ sit Land gaa
sin Undergang i Møde med Handelens fuldstændige
Ophør, blev afsat, og Holland, Hannover, Oldenburg
og Hamburg indlemmedes i Frankrig ligesom
Kirkestaten — trods Pavens Banstraale — og de spanske
Provinser Nord for
Ebro var blevne det.
Sverige, som ved
Freden i Åbo havde
maattet afstaa
Finland til Zaren,
sluttede sig til Frankrig,
og Bernadotte, en
af hans Marskaller,
blev valgt til
Tronfølger her og
adopteret af den svenske
Konge. Alle lystrede
Napoleons Bud. For
at give sit Folk en
Garanti for, at han
fremtidig vilde vende
sine Tanker til
Freden og sikre Landet
Ro ved at efterlade
sig en Tronfølger,
lod han sig skille
fra Josephine, der
ingen Børn havde
fodt ham, og gik paa
Frierfødder. Hans
Broder Jérome
havde maattet skille sig
fra sin amerikanske Hustru og ægte en Prinsesse af
Würtemberg, og hans Stifsøn Eugen den bayerske
Prinsesse Augusta. At han selv maatte vende sig til
et af de to fornemste Herskerhuse i Europa,
Rusland eller Østerrig, var indlysende. For ikke at
krænke Zaren indledede han paa Skrømt
Underhandlinger om et Ægteskab med hans löaarige
Søster Anna, men da et Brud med Rusland dog før
eller senere maatte komme, fandt han det mest
stemmende med sin Politik at ægte en habsburgsk
Prinsesse og derved knytte Østerrig saa nær til sig
som muligt. En Forbindelse med Datteren af hans
gamle Fjende syntes tillige at yde det franske Folk
en Borgen for Fredens fortsatte Bestaaen. Hans
Frieri blev modtaget i Wien, og den 2. April 1810
viedes han i Paris til Kejser Frans’ 18aarige
Datter, Marie Louise. Napoleon optraadte som den
fyrige, utaalmodige Bejler og brød igennem det stive
Ceremoniel for at nærme sig sin Brud; han syntes
at sætte Pris paa at gøre Erobringer ogsaa uden
for Slagmarken. Den 20. Marts 1811 drønede
Sa-luten fra Invalidehotellet ud over Paris. 21 Skud
betød en Prinsesse — man lyttede spændt — der
faldt endnu ét! Napoleon havde en Søn og det
franske Rige en Arving; hvad dette betød, fik Verden
at vide ved den Titel, der blev tillagt ham i Daaben:
Kongen af Rom.
Fig. 189. Napoleon ved Wagram.
Det var kun de mindst klartskuende, som af
Napoleons Formæling med den østerrigske Kejserdatter
havde øst Haab om en endelig Fred. I Spanien
luede Skærmydslerne endnu, mere frygtelige for de
franske Hære end store Feltslag, men Napoleon, som
beherskede alle Aviser, lod intet komme frem derom
i Europa. Hans Opmærksomhed var kun fæstet paa
Rusland og England,
og han selv skjulte
ingenlunde, at han
var langt fra at staa
ved Maalet endnu.
Thi Englands Magt
kunde kun
tilintetgøres, naar hele
Fastlandet var
spærret for dets Handel,
naar enhver
Mulighed for Afsættelse
af dets Varer blev
det berøvet. Rundt
om, hvor hans
Ordrer blev adlydt,
havde længe
Tilførslen af engelske
Varer, derunder alle
Kolonivarer under
engelsk Flag, været
forbudt, nu forbødes
ogsaa Tilførsel
under neutralt Flag.
Men Rusland,
som allerede havde
lidt meget store Tab
ved paa Napoleons
Opfordring i Tilsit at afbryde alt direkte
Handelssamkvem med England, vilde ikke gaa med til
denne nye Indskrænkning i sin Handel. Efter at
ogsaa Østerrig var kommet i ganske nært Forbund
med Frankrig, var England den eneste Magt, som
kunde støtte Zaren, naar en Gang Bruddet kom med
den mægtige Imperator, og da denne tilmed havde
krænket Zaren ved at inddrage den med ham
beslægtede oldenborgske Hertugs Lande for at
fuldstændiggøre Afspærringen, udstedte Alexander en
Ukas, som samtidig med at lette Søhandelen med
neutrale Skibe — uanset Ladningens Art og
Hjemsted — haardt ramte de franske Luksusvarer — Vin
og Silke — som under Napoleons Beskyttelse var
udført i store Mængder.
Bruddet var uundgaaeligt; begge Magter begyndte
at ruste; og medens Napoleon sikrede sig Prøjssens
og Østerrigs Bistand, vandt Zaren ved Løftet om
Norge den svenske Tronfølger Carl Johan, som den
457
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
