Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EUROPA INDTIL 1815
dens Bredder sumpede og ufremkommelige. Dog
Napoleon var endnu som Flygtning saa frygtet, at
de 3 russiske Generaler, som kommanderede hver
sin Hær, og hvoraf den ene stod paa den modsatte
N Strandbred, parat til at modtage ham her, ikke
vovede at binde an med ham. Ved en Krigslist
narrede han denne sidste bort fra det Sted, hvor
han havde i Sinde at gaa over, og til alt Held
ankom Ingeniørgeneralen Eblé samme Dag, den 25.
Pontoner og Bromateriel var blevet ødelagt paa
Marchen, men det var lykkedes Eblé at redde en
Feltsmed ie og en Del Brotømmer, og straks ved
Mørkets Frembrud gik man i Gang med at slaa Bro.
Pionererne, selv den gamle General, arbejdede i Vand
til Halsen, og Kl. 1 den følgende Middag var den
rende Tapperhed Fjenden Stangen; fra den modsatte
Side dækkede Bagtroppen — 6,000 Mand under
General Victor mod 40,000 Russere — Overgangen for en
stor Masse vaabenløse og slåp selv over, begunstiget
af Mørket. Men derefter blev Broerne Skuepladsen
for de rædselsfuldeste Scener. Thi en Mængde
Efternølere — deriblandt talrige Kvinder, Børn og syge
— som ikke, trods alle Opfordringer, i Tide havde
villet forlade Vognene, der førte den endnu resterende
dyrebare Proviant, styrtede sig nu, da Russerne
rykkede frem, ud paa Broerne. I vild Kamp for
Livet trængte de sig frem over de reddende Planker;
de, der gik yderst, trængtes i Vandet; slore
Bagagevogne forspændte med Heste, der var vilde af Skræk,
dreves frem over levende og døde, og Fjendens Ka-
Fig. 195. General Yorks Tale i den østprøjssiske Stænderforsamling.
den første Rro fuldført. »Min Stjerne lyser endnu!*
raabte Napoleon, da Hæren, der nu var smeltet
sammen til 35,000 vaabenføre Mænd, begyndte at
gaa over. Kl. 4 var de næste Rroer færdige, og
den 26. og 27. gik Hæren over, under stadig Kamp
med de forfølgende Fjender paa den østlige og de
modtagende Fjender paa den vestlige Bred. Men
disse sidste trængtes snart tilbage, og Franskmændenes
Fortrop gik videre mod Syd-Vest. Den 27. gik
Napoleon over med sin Garde, der kun talte 6,400
Mand af 47,000.
Den 28. kom det atter til Kamp paa begge
Bredder af Floden. Ney — der tillige med Eugen
paa hele dette ulykkelige Togt havde indlagt sig den
største Berømmelse baade for sin militære Dygtighed
og for sin Menneskekærlighed — holdt med glim-
nonkugler pløjede dybe Furer i den tæt
sammenstuvede Mængde. Da styrtede den ene Bro sammen
under øredøvende Skrig og fyldte Floden med sin
levende Last; men den næste Morgen, da Pionererne
ståk Ild paa de tilbageblevne Broer for at bryde
dem af for den forfølgende Fjende, saa’ man endnu
en Mængde Efternølere, saarede og lemlæstede, som
med Rædsel stirrede paa de graadige Flammer og
styrtede sig ud i Floden for at undgaa en endnu
skrækkeligere Død.
Men Frosten havde taget fat paa ny og havde
stivnet disse menneskelige Skikkelser i den Stilling,
i hvilken de var faldne. Floden havde vel slugt de
fleste, men paa Strandbredden og paa den faste Is
var der dog spredt over 24,000 Lig, — af disse var
nogle staaende, andre i Knæ, med Heste og Vogne
457
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
