Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foretale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xll
og·Horats, Juvenal og Persius, samt Lukan, der var
hans Yndlingsdigter; desuden enkelte latinske Prosaikere, navnlig -
Sallust og Cicer·o, Macrobius og Solinus og Mar-
tianus Capella. Og hvem der havde tilegnet sig Indholdet
af disse Bøger-, dem vi nntildags tildeels kun lære at kjende af
Navn, han gjaldt dengang for at vide Noget, om ellers
han forstod at bruge det. Men som sagt, til at skrive
Bremerstiftets «Kirkekronike udfordredes Andet og Mere end
Alt dette. Dertil hørte et eiendommeligt Kald, saavelsom
en særegen Forberedelse. Thi hvad enten Historieskriveren
indskrænker sig til sin Tids Begivenheder, eller maaskee slet
ikke indlader sig paa disse; hvad enten han er Øieblikkets
Runemester eller Fortidens Sagamand: Noget maa han
fremfor Alt selv have oplevet, hvorved han er bleven sig sin
Deelagtighed i Menneskelivet bevidst. Men den unge Mester
Adam havde ogsaa allerede oplevet Meget, dengang Hr.
Adelbert kaldte ham til Bremen. Jfær havde det fore-
gaaende Aar været rigt paa gribende Begivenheder og be-
tydningsfulde Omstiftelser. Vender- Fyrsten Gottskalk
havde omhyttet sin Hertngkrone af Guld med den tornede
MartyrkroneZ Angelsaxernes Konge, Harald God-
wins on, havde ved Stansordbridge sældet »Nordens stjæbne-s
svangre Lyn og alle de danske Vers Skræk,« den vældige
norske Konge, Harald Haardraadez saa Dage derefter
havde dog atter Harald Godwinfon tilligemed sine Angel-
faxer ved Hastings fundet sin og sit Riges Banemand i
Bastarden fra Normandiet; og da Adam greb Pennen,
var Lanfrank fra Pavia Erkebixsp i Canterbury, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
