Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Bog (788–936) - Om Saxernes Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
var Hadngat, og efterat have forhort sig om Aarsagen til
deres Komme, fik han dem, ved Løfte om Voveele i Seiersløn,
i Ledtog med sig. De stred da paa hans Side med en
Tapperhed, som om det gjaldt deres egen Frihed og Fædrene-
hjemstavn. Saaledes blev Thjodrik Herre over sine
Modstanderez de Judfadte gjorde han en Ulykke paa, faa de
næsten bleve udryddede, og deres Land tilkjendte han, efter
Aftale, Seierherrerne. Men ogsaa dem havde Krigen saa-
ledes tæret paa, at da de nu ved Lodtrækning deelte Landet
imellem fig, sorslog deres Mandskab ikke til at befolke det
hele, hvisaarsag de overlod den østligste Deel til Nybyggere,
som maatte skatte til dem, hver i Forhold til sin Lod. De
øvrige Egne beholdt de selv. Saa havde de da Frankerne
boende sydsor sig, tilligemed en Flok Thyringer, hvem den
nys omtalte Feide ikke havde naaet; Grændsestjellet var her
Floden Unstrnt. Mod Nord havde de Normannerne
til Grændse-Nadver; det var vilde Folk. Mod Øst Obo-
triterne og mod Vest Friserne, som idelig nødtes til,
enten at slutte Forbnnd eller at drages med dem om Grænd-
sernes Sikkerhed. Thi yderst urolige Gjæster var de og saae
skjævt til Nabolauget, skjøndt de hjemme hos dem selv holdt
Fred indbyrdes og vaagede med godmodig Omhu over deres
Medborgeres Velfærd Hertil kommer den Forsynlighed,
hvormed de holdt deres egen Slægt og Adelsbyrd i Hævd,
saa at de vist næppe nogensinde har plettet samme ved at
blande Blod med Fremmede eller« Undergivne, men stræbt at
forplante den reen og skjær paa en Afkom, der kun lignede
dem selv. Derfor er ogsaa baade — Holdning og Væxt og
Haarfarve, saavidt den menneskelige Mangfoldighed tillader
det, næsten eensdan hos dem Alle. Folket deler sig nemlig i
fire forskjellige Stænder: Adelige, Fribaarne, Frigivne og
Trælle. Og det er fastsat ved Lov, at· den ene Stand ikke
tør indgaae Giftermaal med den anden, men kun Asdelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
