Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Folk er, sor at bruge et træffende Udtryk as Sallnst,
»altid paa Spil, aldrig til at lide paa, og ikke til at holde
i Tomme, hverken med det Gode eller med det Onde«18).
Hertil kom den hos disse Folk saa almindelige Drikfaeldig-
hed, som var Erkebispen en Gru, saa at han ofte sagde om
dem, at »deres Bug var deres Gud«. For dem er nemlig
Kiv og Slagsmaal, Skjænden og Gudsbespottelser, ja vel
endnu værre Forbrydelser, som de i Drukkenskab gjorde sig
skyldige i, den næste Dag som en Leg. Fremdeles klagede
han over, at de endnu i hans Tid vare hildede i mange
hedenske Vildfarelser-; Fredagen vanærede de med at spise
Kjød, Vaagetimer og Helligdage og den ærværdige Fastetid
plettede de med Sviir og Utugt, Meened var sor dem s om
Ingenting, Blodsudgydelse satte de en Ære i, Ægteskabs-
brud, Ukydsthed og unaturlig Besmittelse blev næppe lastet
· as Nogen iblandt dem. To eller tre eller utallige Koner
har de Fleste paa engang. Kvæg, som ikke er slagtet, men
død af Sygdom, Blodet og det Kvalte og Kjodet as Lastdyr
nydes as dem uden mindste Betænkning Hvad der endelig
især angrede Erkebispen, det var den Misundelse, hvormed
de skotte til Fremmede, samt at de vare Hertugen mere hen-
givne end ham eller hans Kirke. Ofte nok ivrede Cirke-
bispen med klangsuld Veltalenhed imod disse og andre
Synder hos Folket; men de drev kun Spot med hans sa-
derlige Revselse, og lod sig ikke boise eller bevæge til mindste
Ærbødighed for Guds Præster eller Kirker. Paa Grund
heraf kom Erkebispen til den faste, Anskuelse at dette haard-
nakkede Folk maatte hverken nyde Skaansel eller Tillid.
»Tving deres Kjæver med Bidsel og Tomme« ; eller: »med
Riis vil jeg hjemsoge deres Uretfmdigheder« — disse og
lignende Yttringer brugte han om dem. Ved enhver Lei-
lighed, sor hver Gang der var Noget iveien med Nogen af
dem, lod han en Saadan strax kaste i Fcengsel eller fratage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
