Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 163
og Liget skrinlagdes midt iChoret i den nve Kirke, han selv
havde opført. Dette vakte stor Forundring iA hele Riget;
thi man paastaaer, at selv har han ofte tilsorn bedt om at
maatte begraves i sin Hovedstad Hamborg, som han, i
Lighed med sine Forgjængere, altid troede at skylde al Kjær-
lighed og Omhu. Der tilbragte han nemlig, mens han
levede, som oftest hele Sommeren, og der helligholdt han de
’ ypperste Høitider med megen Pragt. Der foretog han til de
lovbestemte Tider Forfremmelserne til kirkelige Embeder med
Alvor og Værdighed. Der fastsatte han Tid og Sted for
sine sædvanlige Møder med vore .Hertuger, eller med Folk
fra det slaviske Nabolaug, eller med Gesandterne fra de øvrige
Nordboer. Saa høit ærede han den ødelagte Stad, elskede
han den udmattede Moder, at han paa hende anvendte
Skriftens Spaadom: »Fryd dig, du Ufrugtbare, som ikke
føder; thi den Eenlige har mange Børn fremfor den Giftel«
Det var, siger man, næppe tre Dage før hans Død,
at han saaledes blev sengeliggende, at han ikke mere kunde
reise sig. Saa stor en Sjælsstyrke var der nemlig hos denne
Mand, at han end ikke, naar Legemet var allersvagest, vilde
lade sig hjælpe af Nogen, ei heller med et eneste Ord yttrede
sin Smerte. Da han laae paa sit Yderste og mærkede, at
Øieblikket for hans Bortkaldelse stundede til, da gjentog han
under mangfoldige Suk Yttringer som disse: »Bee mig
arme og ulykkelige Mand for de store Omkostninger, jeg
forgjæves har sat mig i! Jeg kunde jo have været lyksalig,
om jeg havde uddeelt til. de Fattige, hvad jeg beklager at
have udstrøet for verdslig Forfængeligheds Skyld. Dog
paakalder jeg nu ham, hvis Øie gjennemskuer Afgrundsdybet,
som Vidne, at ·al min Hu stod til at ophøie Kirken. Og
er denne ved min Brøde, eller maaskee fordi Modstandernes
Avind var for stærk, bleven utilbørlig beklippet; saa er der
M-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
