Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - Om Landene og Øerne i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 203
Dette skeer, efter Nogles Mening , hver sjette Maaned.«
Jligemaade skriver Veda Følgende. »Af de lyse Sommer-
Noetter i Britannien kan man utvivlsomt slutte sig til,
at ved Sommer-Solhverv er der hver sjette Maaned uop-
hørlig Dag, og omvendt, ved Vinter- Tide, naar Solen
er længst borte, uafladelig Nat. Dette beskriver Pytheas
fra Marseille at være Tilfældet paa Øen Thn·le, som
ligger nord for Britannien, sex Dages Seilads dersra« 148).
Dette Thule altsaa hedder ,nu Jsland, af Isen
nemlig, som fastgjor Oeeanet«9). Om denne Jis fortælles
ogsaa den Mærkvcerdighed, at den paa Grund af sin Ælde
er sortladen, og tillige saa tør, at den brænder, naar man
stikker Jld paa den. Hvad selve Øen angaaer, saa er den
meget stor og rummer en talrig Folkemængde, der udelukkende
nærer sig af Fædrift og klæder sig i Ulden as Hjorderne.
Korn er der Intet af, og Bedd er der Mangel paa; derfor
boer man i Hnler under Jorden, hvor man har Taget over
sig og Leiet under sig tilfælles med sine Huusdyr. Paa denne
enfoldige Viis føre de et gudeligt Levnet, idet de nøies med
Naturens Gaver og kunne med Glæde samtykke i Apostlens
Ord: »har vi .Føde og Klæde, saa lad os nøies dermed«.
Deres Joknler er for dem som Stæder og deres Kilder er
deres Lyst. Det er et Folk, jeg priser lt)ksaligt, fordi det
har sin Fattigdom nmisundt, og endmere fordi det nu, Alle
som een, har ifort sig Christendommen 150). Der er hos
dem mange fortræffelige Egenskaber, især en sjelden Kjærlig-
hed, som har tilfølge, at de baade indbyrdes og i Forhold
til fremmede Gjæster har Alt tilfælles Deres Bistop ære
de som en Konge; paa hans Vink vogter hele Folket, og
hvad han fastsætter, efter Guds Villie, efter Skrifterne, eller
i Overeensstemmelse med hvad der hos andre Folk er Skik
og Brug, det er for dem som en Lov151). Vor Erkebiskop
kunde ikke noksom takke Gud paa dette Folks Vegne, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
