Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - p-q)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
p) Det kan vel være os ligegyldigt, enten det var et
Segl eller, som Rimbert siger, et Tegn. Ley har i sin
nysnævnte Fordanstning af Rimberts Bog om Ansgar
S. 64) ladet det beroe med en Anbefalingsslrivelse. (J
atineu hos A. sigillum, hos Rimbert signum .
q? Naar Ansgarius, som er vor nordi e Menigheds
Aposte , med den her omtalte Reise til Sverrig for Øie,
ihukommer et Drømme- Syn fra sin tidligere Tid, hvori
han har seet den allerede da hensovne Abbed Adelar og
hørt sig tiltalt as denne med et Herrens Ord ved Propheten
Iesaias (Cap. 49) om Hedningernes Øer og om
Folkene langveis borte ved Jorderigs Ende, hvorhen
Frelsens Budskab skal bringes, sog om Pilen, gjemt i
Herrens Kogger3 og naar han da derved bliver sig bevidst,
selv at være en saadan Herrens Piil, der nu skal
fremdrages as Koggeret og flyve fra Bue-Strængen til de
danske Øer og til Sverri med Bud om Bad for alle
Savn: saa har Alt dette eget at betyde. Thi dermed
indvarsles og derpaa følger en Bedrift, hvorved Synets
Gyldighed ashjemles og Opfyldelsen as Skriftens Spaadom
iværksættes, vel ikke ganske, men dog tildeels. Det-med er
altsaa Aandens og Kraftens Beviis givet for Rigtigheden af
Ansgars Tilegnelse af Herrens Ord ved Propheten. (See
Rimberts Ansgar, Leys Overs. S. 60——71)..— Naar
derimod Mester Adam anseer denne samme Reise til
Sverrig for en »nøiagtig« Opfyldelse as Propheten Eze-
chiels Spaadom om Gog og Magog (Cap. 39): saa har
dette ikke nær Saameget at betyde. Thi dermed tilsigtes
ingen kirkehistorisk Bedrift, ei sheller indledes derved nogen
Opfyldelse as Spaadommen. Nei, deri skal vi kun see en
Prøve paa Adams og hans Tidsalders i mange
Maader høist umodne Skristklogskab, som ved denne
Leilighed, blandt Andet, gjør sig skyldig i en meget uklar
Forvexling as to saa forskjellige Begreber som Udlæggelse og
Anvendelse. Synd vilde det imidlertid være at gaae irette
med en Klerl fra det, 11te Aarhundrede, fordi han har mis-
forstaaet en Spaadom, hvis Udtydning og Opfyldelse vel
endnu maa forbeholdes en fjern Fremtid. Derimod er
Adams Betragtning af denne Spaadom i en anden Hen-
seende værd at lægge Mærke til, forsaavidt som den nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
