Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - w) Hven denne danske Biskop er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
w) Hvem denne danske Biskop er, A. her beraaber
sig paa, veed man naturligviis ikke, efterdi A. ikke har
fundet for godt at navngive ham. Det vilde jo ligge nær
nok at gjætte paa Bisp Villum i Roeskilde, dersom
ikke det var, at A. gjor ham til Hjemmelsmand i en Sag,
nsan i Danmark helst anseer for et tydsk Paafund og derfor
nodig vil lade gjælde paa en dansk Bistops Ord.
Hermed staae vi ved Spørgsmaalet om det slesvigske
Markgrevskab, som det er en killen Sag at rare ved,
især i vore Dage, og ikke mindst for hvem der, som jeg,
helst vil holde sin. Pen fra Strid, og hvis videnskabelige
Adkomst til at tale med om Sligt desuden er for Intet at
regne. Imidlertid troer jeg dog, for Mester Adams Ved-
kommende at maatte indlade mig paa denne Gjenstand med
nogle faa Ord, som blot skal tjene til at vise, hvad det er
og ikke er, A. melder om denne Sag, samt hvorledes man
i den Anledning baade paa tydsk og paa dansk Side har
gjort A.. Uret, ved at give ham Æren eller Skylden for
Adskilligt, han næppe har tænkt paa, langt mindre skrevet om.
Det følger af sig selv, at jeg ved denne Leilighed ikke
kan tage Hensyn til nogensomhelst grundet eller ugrundet
Paastand angaaende det slesvigste Markgrevstab, der ikke
støtter sig til Adams Vidnesbyrd. Naar saaledes Tyd-
skeren Dahlmann og med ham La-ppenberg, i chhold
til Einars Aarbogers for 828, saavelsom til Fulda-
Klostrets Aarboger for 852, tør glæde deres Landsmænd
og drille os med det Foregivende, at der allerede for
Henrik Fuglefængers Tid har været oprettet et.tydsk
Markgrevskab i Slesvig, og at Henrik ved den her om-
handlede Leilighed kun har indsat en ny Markgreve, fordi
den gamle var dodz saa skal jeg her ikke indlade mig paa at
undersøge, hvorvidt denne Oplysning lader sig forene med,
hvad der ellers er os noksom bekjendt om den sonderjydske Kong
Gottriks truende Holdning ligeoverfor Keiser Karl den
Store, om Fredslutningen mellem Sidstnævnte og Gottriks
Eftermand HemminY hvorved Eideren sastsattes som
Grændse, og andet ignende, der rigtignok allerede maa
synes tilstrækkeligt til at udelukke al Tanke og Tale om et
slesvigsk Markgrevskab i det 9de Aarhundrede. J saa Hen-
seende maa det være nok at gjøre opmærksom paa, at Alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
