Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 59
maa Kongens Tale være endt med Ordet: »Landflhgtighed«,
eller strække sig til: »aldrig glemmes hos os,« eller først
slutte med: »endnu stræbe at holde i Hævd.« J de to forste
Tilfælde bliver det endda lige tvivlsomt, om Afsnittete
»Disse ere de Begivenheder . . . endnu stræbe at holde i
Hævd« —- skal forstaaes om Harald eller om Adeldagz
og som en Følge heraf bliver Spørgsmaalet dette: om den
her omtalte srisiske Lovgivning skal tilskrives Kongen
as Danmark eller Erkebispen i Bremen. Under den
tredie Forudsætning derimod , hvorefter Kong Svend ved-
bliver at føre Ordet eller dog A. at henholde fig til Kongens
mnndtlige Meddelelse lige indtil: »stræbe at holde i Hævd«
—- er det en Selvsolge, at Talen er, ikke om Erkebiskop
Adeldag, men om den danske Konge, Harald Blaatand,
og det saaledes, at denne Konge, efter hvad A. har hørt as
Kong Svend, har givet Friserne Love. —- Angaaende
hele denne Forhandling om den rette Fortolkning af dette
vanskelige Sted maa jeg nærmest henvise til C. Paludan-
M«üllers Jndbhdelsesskrist: »Om Harald Blaatands -
Lov ivning.En hermeneutiskUndersøgelse.« (Odense
1832 . Resultatet as denne Undersøgelse er da dette: at
Adams Fremstilling i Henhold til Kong Svends mandtlige
Meddelelse først er tilende med Ordene: »endnn stræbe at
holde i Hævd,« Heri er nn jeg, for mit Vedkommende,
aldeles enig med Paludan-Miiller, dog ikke ganske af selv-
samme Grund. Hvad der nemlig i mine Øine asgjor hele
Sagen til Fordeel for Paludan-Miillers Fortolkning, er den
Omstændighed, at baade Helmold og Aldert as Stade
aabenbar ·har opfattet Adams Ord paa selvsamme Maade.
Denne Omstændighed kan jeg ikke tillægge en saa under-
ordnet Betydning, som Palndan- Miiller tilkjender den,
hverken i »hermeneutisk« eller i »historisk« Henseende. Hvad
nemlig den bogstavelige og sproglige Fortolkning as Adams
Fremstilling angaaer, saa bør man efter min Overbeviisning
antage, at Mænd som Helmold og Aldert af Stade
ifølge hele deres Dannelse besad en umiddelbar Sikkerhed i
at opfatte Adams Latinitetz en umiddelbar Sikkerhed, som
vi, med vor grammaticalske og classiske Underviisning i La-
tinen, næppe tør rose os af. Og i historisl Henseende var
Helmold og Aldert atter saaledes stillede, baade iTid og
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
