Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - ddd-ggg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
golands Foreningsz under et og samme Bis esæde var
»en besynderlig Forbindelse af tvende vidt ad ilte Øer«.
(Den danske Kirkes Hist. indtil Ref. S. 175).
daa) Øen He goland er altsaa A. bekjendt under
tre forskjellige Navne: Forsetesland, Helligland, Far-
rien. Det første Navn har A., efter eget Sigende, lært at
kjende af Ælkwins (Alcuins) Bog om Wilbrords
Levnet, som oplyser, at Ben kaldtes saa efter Forsete (eller
Fosete), fordi denne Guddom en Søn af Balder og
Nanna, som boer paa Glitner- orgen med Guldsoiler o
Sølvtag, og hvis Lyst det er at mægle Forlig og stifte Freds
dyrkedes paa denne O (ligesom Balder i Vestfalen.
N. M. Petersen, Notdisk Mythologi S. 282). — Det
andet Navn: Helligland, er aabenbart det samme som
vort elgolandz og det er derfor maaskee et Spørgsmaal,
om dams Forklaring af dets Oprindelse er den rette, og
om ikke dette Navn snarere maa henfores til Kong Helge,
der i Sagnet synes at have været paa Farten mellem
Helgoland og Fyen, ligesom Eilbert Munk i istorien.
—- Hvad det tredie Navn: Farrien, angaaer, som hos
Lindenbrog kun ved en Skrivfeil er gjort til Falter), saa
· veed jeg ikke, om det ikke kunde hænge sammen med det
engelske tak (fjern) og altsaa antyde Dens afsides Be-
li genhed. »J saa Fald havde Engelscmanden jo paa en
Kaabe hjemlet sig Retten til sin nuværende Besiddelse af
denne Ø. ,
ege) Miesegaes anmærker med Rette , at A. skjelner
mellem »Vikinger« som en nordisk og »Askomanner«
som en tydsk Benævnelse paa Sarovere eller Strandhngs-
mænd. Og som en Følge heraf maa man endvidere give
Miesegaes Ret i, at A. sandsynligviis udleder denne sidste
Benævnelse af det plattydsce »eische«, som betyder »fcel«,
»stem«, »ond«. (Miesegaes’s tydske Overs. af Adam af
Bremen S. 136, Anm.). Denne Formodning forekommer
idetmindste mig saare rimelig, fordi jeg her i Tonning
har lært det Udtryk »eische·« at skjende af daglig Tale.
M) See Anm. aan).
gggg Det Samme fortæller Saxe og knytter dertil
følgende iigtale over denne fede Henrik, som aad og drak,
til han revnede: »Dog, endnu et Ord! hvilken stammelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
