- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
26

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Han havde intet fordelagtigt Ydre. Han var
ikke høj, noget kroget, havde skraa Skuldre, et
indfaldent Bryst, store, brede Fødder, blaalige Negle paa
de haarde, stive Fingre og et Par røde Hænder med
ophovnede Aarer; Ansigtet var rynket, Kinderne hule,
og de sammenbidte Læber mimrede altid, hvad der
gjorde et næsten uhyggeligt Indtryk, eftersom han i
Reglen var meget tavs af sig; hans graa Haar hang i
Tjavser ned over den lave Pande; de smaa, lidt døde
Øjne skimrede mat, ligesom Gløder, der er paa Nippet
til at gaa ud! Han gik kluntet, og ved hvert Skridt,
han tog, skød han den ledeløse Krop fremad med
et Sæt. Adskillige af hans Bevægelser fik En
uvilkaarlig til at tænke paa, saadan som en Ugle i
et Bur kejtet begynder at pudse sig og sætter sig
tilrette, saasnart den opdager, at man sér paa den, og
dét uagtet den neppe nok er istand til at skjelne
det allermindste med sine store, gule, lyssky og
søvnig blinkende Øjne. Mangeaarig, ubønhørlig Nød
havde paatrykt den stakkels Musiker sit
uudslettelige Stempel, havde bøjet og vansiret hans iforvejen
uskjønne Figur. Men den, der ikke var vant til at
blive staaende ved det første Indtryk, kunde mulig
hos dette halvt sammensunkne Væsen opdage en vis
Trohjertethed og Godmodighed og Noget, som ikke
var saa aldeles hverdagsagtigt endda.

En ivrig Beundrer af Bach og Händel, som han
var, velbevandret i sin Kunst og begavet med hin
Tankens Ild og Kjækhed, som kun den germanske
Race besidder, vilde Lemm — maaske — med Tiden
have svunget sig op til at indtage en Plads blandt
sit Fædrelands betydelige Tonedigtere, hvis Skæbnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free