Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden, og bragte dem Alle — Lægerne, Sønnen og
Tjenerskabet — til Fortvivlelse ved sin Modløshed
og Utaalmodighed. Fuldstændig affældig, klynkende
og egensindig som et Barn vendte han tilbage til
Lavriky. Nu begyndte der en drøj Tid; det var
et surt Liv for dem Allesammen. Han var kun skikkelig,
naar han spiste; og aldrig før havde han spist
saa graadigt og saadan en Masse; Resten af Tiden
undte han hverken sig selv eller Andre Ro. Han
bad, knurrede over sin Skæbne, skjældte ud paa
sig selv, paa Politiken, paa sit System, kort sagt
paa Alt, som engang havde været hans Stolthed,
som han havde gjort sig til af og som han havde
stillet op som Exempel for Sønnen. Evig og altid
havde han de Ord i Munden, at han troede paa
Ingenting, — og saa gav han sig strax efter til at
bede. Han kunde ikke finde sig i at være et Øjeblik
alene, men forlangte af sine Omgivelser, at der altid,
baade Dag og Nat, skulde sidde En ved hans Seng
og fordrive ham Tiden ved at fortælle, ... og
disse Fortællinger afbrød han saa hvert Øjeblik
med Udbrud som: »igjen en Løgn — saadant
noget Vrøvl!«
Navnlig Glafyra havde meget at gaa igjennem;
naar han ikke havde hende, var han, ligesom han
var fortabt, ... og hun rettede sig til det
Sidste efter alle den Syges Luner, skjøndt hun
undertiden ikke vovede at svare ham strax, da hun
var bange for, at hendes Stemme skulde røbe, hvor
hun kogte indvendig af Ærgrelse.
Paa den Maade slæbte han sig endnu igjennem
to Aar, og døde saa en af de første Dage i Maj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
