Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
— I Stjerner, rene Stjerner! Kjærlighed!
hviskede den Gamle.
— Kjærlighed! gjentog Lavretzky halv højt,
og faldt i Tanker, . . . han blev saa forunderlig
beklemt om Hjertet.
— Det er en fortræffelig Musik, De har
komponeret til »Fridolin«, Kristofor Fedoritsch, sagde
han højt: — men sig mig engang, da Greven havde
ført denne Fridolin sammen med sin Hustru, saa
blev han formodenlig Grevindens Elsker, . . . tror
De ikke ogsaa?
— Ja, saadan tænker nu De, svarede Lemm:
— det er rimeligvis, fordi Erfaringen . . . Han tav
pludselig og vendte sig forvirret bort.–-Lavretzky
tvang sig til at le, — derpaa drejede ogsaa han
Hovedet til den anden Side, og saa’ ud paa Vejen.
Stjernerne var allerede begyndt at blegne og
Himlen at blive mere blakket, da Kalescjievognen
holdt foran Hovedtrappen paa Vassiljevskoje.
Lavretzky fulgte sin Gjæst ind paa det Værelse, der
var bestemt for ham, gik saa ind i sit eget Kabinet,
og satte sig hen ved Vinduet. Ude i Haven fløjtede
en Nattergal sin sidste Nattesang. Lavretzky kom
til at tænke paa, at han ogsaa havde hørt en
Nattergal slaa nede i Kalitins Have, og han mindedes,
hvordan Lisa strax ved de første Toner, langsomt
og roligt, havde fæstet Blikket paa det mørke Vindu.
Han tænkte paa hende, og hans Hjerte flk ligeledes
Ro. — Rene Pige! sagde han halv højt. — Rene
Stjerner! tilføjede han med et Smil, og lagde sig
til at sove.
Men Lemm sad længe paa sin Seng og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
