Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
temmelig skarpt: — vi vilde ikke kunne forstaa
hinanden 1
Hun blegnede, og der fo’r en svag Skjælven
gjennem hele hendes Legeme, men hun tav ikke.
— De er nødt til at tilgive, sagde hun: —
hvis De selv vil have Tilgivelse!
— Tilgive! faldt han ind. — De skulde dog
først vide, hvem det er, De beder for! Tilgive
denne Kvinde, igjen bo i Hus sammen med hende
. . . med hende, den forfængelige, hjerteløse Skabning 1
Og forresten, hvem har sagt Dein, at hun vil vende
tilbage til mig? Tro De mig, hun er fuldkommen
tilfreds med sin nuværende Stilling! . . . Men,
hvorfor skal vi i det Hele taget tale om den Sag? End
ikke hendes Navn bør komme over Deres Læber;
De er for uskyldig, De kan ikke engang forstaa
saadant et Væsen!
— Hvad skal de Fornærmelser til?! fik Lisa
frem med en vis Overvindelse, og hendes Hænder
rystede stærkere end før. — De har jo selv forladt
hende, Fedor Ivanitsch!
— Men jeg siger Dem, svarede han med
et uvilkaarligt Udbrud af Utaalmodighed: — De
aner ikke, hvad det er for en Skabning!
— Hvorfor giftede De Dem saa med hende?
hviskede hun og slog Øjnene ned.
Han fo’r op fra Stolen.
— Hvorfor jeg giftede mig med hende! Jeg
var ung dengang og uerfaren; jeg fo’r vild, lod mig
blænde af et smukt Ydre. Jeg kjendte ikke
Kvinderne, vidste ikke, hvordan Verden var. Gud give,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
