Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Det viste sig ligeledes, at Stats-Tjenesten ikke havde
hjulpet ham til Nogetsomhelst, og at han nu satte hele
sit Haab til Brænderiforpagteren, der havde antaget
ham ene og alene af den Grund, at han vilde have
et »dannet Menneske« om sig paa Kontoret. Alligevel
tabte Mikalevitsch ikke Modet og levede trøstigt
videre, som Cyniker, som Idealist; oprigtig bekymret
for Menneskeslægtens Skæbne og for sit eget højere
Kald viede han sig helt og holdent til det, og brød
sig kun lidt om at forhindre, at han maaske en
skjøn Dag gik hen og sultede ihjel. Han havde
aldrig været gift; derimod havde han været en
utallig Mængde Gange forelsket og havde skrevet
Digte om alle sine Elskede; især besang han i fyrige
Udtryk en gaadefuld sortlokket »polsk Panna«. . . .
Der gik rigtignok det Rygte, at bemeldte Panna
havde været en for adskillige Kavalleriofficerer
vel bekjendt Jødinde . . . skjøndt, ret betænkt–
er dét egenlig ikke aldeles ligegyldigt?
Lemm kunde ikke forsone sig med Mikalevitsch;
Tyskeren, som ikke var vant til saadan en Skrigen
op og et saa voldsomt Væsen, var blevet halvvejs
bange for ham . . . Den ene Stakkel sporer i Reglen
den anden allerede paa lang Afstand, men søger
kun sjeldent, navnlig da hvis han selv er tilaars, at
træde i Forbindelse med sin Lidelseskammerat . . .
Dét er forøvrig ogsaa meget naturligt: han ejer
Intet, som han kunde dele med den Anden — ikke
engang Haab.
Før Mikalevitsch rejste, talte han endnu længe
med Lavretzky og profeterede denne, at han vilde
gaa tilgrunde, hvis han ikke i Tide gik i sig selv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
