Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
hende med Øjnene — og dét med hemmelig Glæde:
thi endnu aldrig, syntes han, havde hendes Ansigt
set saa ædelt og yndigt ud som i Aften. Fru
Belenitzins Naboskab tjente kun til yderligere at
fremhæve hendes Skjønhed. Bemeldte Dame sad i
Et væk og rokkede paa sin Stol; det ene Øjeblik
trak hun paa de smalle Skuldre, i det næste lo hun
affektert, og snart blinkede hun med Øjnene, snart
spærrede hun dem pludselig vidt op. Lisa sad rolig
og saa’ lige frem for sig, glad, men uden at le.
Fruen i Huset satte sig til et Spillebord sammen
med Marfa Timofejevna, Belenitzin og Gedeonovsky,
der spillede yderst forsigtigt, stadig tog Fejl,
hyppigt klippede med Øjenlaagene og hvert Øjeblik
tørte sig i Ansigtet med sit Lommetørklæde. Panschin
satte en melankolsk Mine op, talte kort,
betydningsfuldt og forknyt — han kunde godt lide at spille
den miskjendte Kunstner, — men vilde ikke, skjøndt
Fru Belenitzin, som koketterede ivrigt med ham,
bad han derom, foredrage sin Romance: Lavretzky
generede ham! . . . Fedor Ivanitsch sagde ogsaa meget
lidt Lisa var, strax dengang hun traadte ind i
Stuen, blevet slaaet af, saadant et ejendommeligt
Udtryk der var i hans Ansigt; hun forstod
øjeblikkelig, at han havde Noget at meddele hende,
men hun var bange for at spørge ham om, hvad
det var, — uden at hun forresten selv vidste,
hvorfor hun var bange. Da hun endelig gik ind i Salen
for at låve The, drejede hun uvilkaarlig Hovedet
om til den Side, hvor han sad. Han fulgte strax
bag efter hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
