Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•196
Agafja udbad sig saa Tilladelse’ til at maatte gjøre
en Valfart, og kom ikke tilbage. Der gik et
ubestemt Rygte om, at hun havde søgt Tilflugt i et
eller andet Sekterer-Kloster. Det Indtryk, hun havde
efterladt i Lisas Sjæl, fortog sig imidlertid aldrig.
Lisa gik bestandig til Messe som til en Fest og
bad af et glad Hjerte, med en ligesom koncentreret
og ængstelig Inderlighed, Noget, som Marja
Dmitrievna i sit stille Sind ikke undrede sig saa ganske
lidt over; og Marfa Timofejevna, der ellers i ingen
Henseende paalagde Lisa Tvang, søgte dog at
dæmpe hendes Iver og tillod hende ikke at knæle
hyppigere under Gudstjenesten, end der netop var
foreskrevet: det var, mente hun, ikke Skik og Brug
blandt Adelige! . . . Lisa lærte godt, det vil sige, hun
var flittig; for Himlen havde ikke udstyret hende
med særlig fremtrædende Talenter eller med en
overdreven skarp Forstand, og hun kom ingen
Vegne uden Anstrengelse. Hun spillede godt Klaver;
men Lemm vidste, hvad det havde kostet hende at
naa’ saa vidt. Hun læste kun Lidt; »egne Ord«
havde hun ikke; men hun havde sine egne Tanker
og gik sin egen Vej. Ogsaa i den Henseende
lignede hun Faderen, der ligesaa lidt havde plejet
at bede Andre sige sig, hvad han skulde gjøre. . . .
Saaledes voxede hun op, roligt og langsomt, og
blev nitten Aar; hun var meget yndefuld, uden at
at hun selv havde nogen Anelse derom. Over alle
hendes Bevægelser var der udbredt en uvilkaarlig,
lidt kejtet Gratie; hendes Stemme havde den
uskyldige Ungdoms Sølvklang; og blot den mindste
Smule Glæde lokkede et henrivende Smil frem om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
