Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•199
paa Fransk, — og hendes Stemme fo’r som et
Knivstik gjennem hans Hjerte.
Han stirrede tankeløs frem for sig, og lagde
dog uvilkaarlig straks Mærke til, at hun var
bleven mere bleg og mere fyldig, end hun havde
været før.
— Jeg véd, Theodor! vedblev hun, og stjal sig
nu og da til at se op paa ham og vred de
vidunderlig dejlige Hænder med de rosenrøde,
omhyggeligt pudsede Negle: —jeg véd, jeg har forsét
mig imod Dem, Theodor, og forsét mig haardt . .
Ja, jeg tilstaar, jeg har begaaet en Forbrydelse;
men hør paa, hvad jeg vil sige Dem! Jeg kommer
her forpint af Anger, jeg er en Byrde for mig
selv . . det var mig ikke muligt at holde den
Tilværelse ud længer. Hvor tidt har jeg ikke villet
flygte til Dem! men hver Gang gøs jeg tilbage for
Deres Vrede; jeg besluttede mig til at bryde ethvert
Baand, som holdt mig fængslet til Fortiden, . . puis
j’ai éte si malade . . jeg har vaeret saa syg! tilføjede
hun og strøg sig med Haanden over Panden og
Kinden. — Jeg benyttede mig af det Rygte, der
gik, om at jeg var død, jeg forlod Alt og ilede
hertil, uden at gjøre et eneste Ophold, hverken
Dag eller Nat. Længe vaklede jeg ved Tanken om
at skulle træde frem for Dem, min Dommer — de
paraitre devant vous, mon juge; endelig, i Tillid til
Deres usigelige Godhed, bestemte jeg mig til at gaa
til Dem, — jeg havde faaet Deres Adresse at vide
i Moskva. Tro mig! fortsatte hun, og rejste sig
stille op, og satte sig paa Kanten af en Stol: —
jeg har tidt tænkt paa at dø, og vilde ogsaa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
