Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•226
Beklagelse derover; derefter indledte han en
Samtale med Varvara Pavlovna, hvor han diplomatisk
afvejede og afrundede hver Sætning, han sagde, og
ærbødigt hørte paa hendes Svar. Hans Tales
diplomatiske Vigtighed gjorde dog intet Indtryk paa Varvara
Pavlovna: hun blev ikke smittet af den. Tvertimod,
hun sad og saa’ ham med livlig Interesse ind i
Øjnene talte utvungent, og en svag Dirren,
ligesom af tilbagetrængt Lattermildhed, bevægede
hendes Næseboer. Marja Dmitrievna udbrød i
Lovtaler over sin Gjæsts Talent; Panschin bukkede,
saa dybt som Flipperne tillod det, erklærede høfligt,
at det »var han paa Forhaand overbevist om«,
— og idet han saa behandlede stedse vigtigere
og vigtigere Gjenstande, kom han endog tilsidst til
at berøre Metternich. Varvara Pavlovna lukkede
halvt sine smukke Øjne, sagde sagte til ham: »De
er jo ogsaa Kunstner, un confrére,« og tilføjede
saa, næsten hviskende og idet hun gjorde et lille
Kast med Hovedet i Retning af Klaveret: venezl —
Dette ene lille Ord: venez! forvandlede
øjeblikkelig, ligesom ved et Trylleslag, Panschins Væsen.
Hans melankolske Mine forsvandt; han smilte, blev
livlig, knappede Frakken op, og med den Forsikring:
»jeg Kunstner, ak nej! Nej De, hører jeg, er
en virkelig Kunstnerinde!« — fulgte han med
Varvara Pavlovna hen til Klaveret.
— Faa ham til at synge sin Romance — om
Maanen, der drager afsted! udbrød Marja
Dmitrievna.
— De synger? spurgte Varvara Pavlovna og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
