Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•248
Fedor Ivanitsch. Jeg kan, Gud være lovet, glæde
mig ved Alles Agtelse, tør jeg nok sige, og jeg
vilde ikke for nogen Verdens Pris gjøre mig skyldig
i noget Usømmeligt. Ganske vist maatte det staa
klart for mig, at De ikke vilde synes om det; men
jeg kunde dog ikke bekvemme mig til at nægte
mig hjemme for hende. Hun er gjennem Dem,
Fedor Ivanitsch, i Familie med mig: sæt Dem
engang i mit Sted . . . hvad Ret havde jeg til at
lukke mit Hus for hende? Det vil De vistnok ogsaa
selv indrømme mig?
— De gjør Dem aldeles unødvendige
Bekymringer, Marja Dmitrievna! svarede Lavretzky.— De
har handlet meget rigtigt; jeg tager det aldeles ikke
ilde op. Jeg har paa ingen Maade i Sinde at ville
forhindre Varvara Pavlovna fra at besøge sine
Bekjendte; naar jeg ikke kom ned til Dem nu idag,
saa var det ene og alene, fordi jeg ikke ønskede
at træffe sammen med hende: det er det Hele.
— Aa hvor det glæder mig at høre Dem tale
saadan, Fedor Ivanitsch! udbrød Marja Dmitrievna.
— Forresten, det er ikke Andet, end hvad jeg
havde ventet af Deres ædle Tænkemaade. Det bør
dog ellers ikke forundre Dem, at jeg gjør mig
Bekymringer: jeg er Kvinde og Moder. Men hvad
Deres Kone angaar . . . ja, jeg kan naturligvis ikke
opkaste mig til Dommer mellem Dem og hende —
det har jeg ogsaa sagt hende selv; men hun er en
saa elskværdig Dame, saa man kun kan befinde sig
vel i hendes Selskab.
Lavretzky smilte og drejede paa sin Hat.
— Og saa var der én Ting endnu, jeg vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
