Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•261
lille Værelse, hvor der stod en hvid lille Seng,
Blomsterpotter omkring i Krogene og foran
Vinduerne, samt et lille Skrivebord; paa den ene Væg
hang der en Bogreol, paa den anden et Krucifix.
Værelset gik under Navn af »Barnestuen«; Lisa var
født dér. Da hun kom hjem fra Kirken og havde
talt med Lavretzky, ryddede hun omhyggeligere,
end hun plejede, op paa sit Værelse, tørte Støv af
overalt, gjennemsaa alle sine Hefter og sine Veninders
Breve, bandt dem sammen med Baand, lukkede alle
sine Skuffer af, gav sine Blomster Vand, og rørte
med Haanden ved hver enkelt af dem. Hun gjorde
Alt dét roligt, næsten lydløst, og med et Slags stille
bekymret Udtryk i Ansigtet. Saa blev hun staaende
midt paa Gulvet, saa’ sig langsomt om, gik hen til
Bordet, hvor ovenover Krucifixet hang, sank ned
paa Knæ, støttede Hovedet mod de foldede Hænder,
og blev liggende ubevægelig.
Marfa Timofejevna kom ind og traf hende
liggende saadan. Lisa havde ikke hørt hende
komme. Den Gamle listede sig paa Tæerne ud ad
Døren igjen, og hostede et Par Gange højt. Lisa
rejste sig hurtigt, og tørte sine Øjne, hvori der endnu
perlede klare, ikke fældede Taarer.
— Naa, jeg ser, Du har igjen ryddet op i
din Celle, sagde Marfa Timofejevna og bøjede sig
ned over et ungt Rosentræ. — Hvor det dog er
en dejlig Duftl
Lisa saa’ tankefuldt paa Tanten:
— Hvad var det, De dér sagde? spurgte hun
sagte.
— Hvad for Noget, hvad det var, jeg sagde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>