Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svolderslaget og tidsregningen i den norske kongerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der bekræftes af den engelske krønike, der ligeledes giver
samtidige efterretninger [1]. Forbindelsen med Harald Gråfel er
endelig ikke heller tilfældig, men begrundet i selve
begivenhedernes uadskillelighed; det var jo nemlig den store misvæxt,
der gav anledning til forræderiet mod ham. Der er nu i
virkeligheden heller ikke det mindste i vejen for at holde sig
til dette år og den deraf fremgåede begivenhedernes følgerække.
Maurer, der med så stor skarpsindighed har søgt at klare de
kronologiske vanskeligheder i den norske kongerække, har
imidlertid anset det for utilstedeligt at afse fra sagaernes
fortælling om Hakons deltagelse i kampen på Danevirke i et af
årene 974 eller 75 som Norges jarl [2]. Dette er dog ganske
vist af ringe betydning og bliver snarere et våben for den
modsatte påstand. Der er i og for sig ringe sandsynlighed
for, at Hakon jarl, der end ikke vilde betale Harald Blåtand
skat, skulde være kommen herned for at hjælpe ham ved
landeværnet, selv om det kunde tænkes, at der havde været
tid til at kalde ham tilhjælp, eller Harald ikke skulde have
havt mandskab nok i sit eget rige. Langt rimeligere er det,
at hans deltagelse faldt i den tid, han tilbragte ved Haralds
hird som den fredløse, der bad om hjælp og oplagde planer
til idetmindste tilsyneladende at forøge Dankongens magt [3].
Men tidsregningen er desuden fuldstændig afgørende i den
henseende, og det står kun tilbage herfra at gå frem i tiden til
det år, vi her særlig søger at fastsætte.
Norge var ingenlunde høvdingeløs, fordi Harald Gråfel var
falden; han regerede i fællig med sine brødre og sin moder
dronning Gunhild, og de sad tilbage for at tage vare på landet,
da Harald drog ned til sin fosterfader i Danmark. Det er
derfor det rimeligste, at det først var i det følgende år kong
Harald og Hakon jarl drog til Norge med en stor ledingsflåde
for at underlægge sig landet. Dette bestyrkes desuden af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
