Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da han nemlig omgikkes med den tanke at skrive den
hamborgske kirkes store missionærers historie, fandt han et gammelt
håndskrift i Hamborg, indeholdende de tre helgener Vilhad,
Ansgar og Rimberts levned, og dette udgav han nu istedenfor
selv at skrive noget, der efter hans mening måtte blive ringere.
Samme håndskrift var indheftet i et gammelt skindblad,
hvorpå der var skrevet flere af kirkens ældste adkomstbreve og
andre gamle dokumenter (således Ansgars rundskrivelse til de
tyske bisper om missionen i Norden og pave Nikolaus’s brev
til den danske konge Erik). Disse trykte han da som et tillæg
til sin bog („Triapostolatus Septemtrionis, vita et gesta S.
Vilh., S. A., S. R.“), og det er i dem at dr. Koppmann, og
det vist med fuld føje, søger den oprindelige uforfalskede form
af de forhen nævnte pavebreve. Ved fremdragelsen af denne
kendsgerning og ved dr. K.’s ypperlige kommentar til de to
aktstykker kan man sige at opfattelsen af erkebispedømmets
grundlæggelse i Ansgars tid har vundet et fast udgangspunkt
og har betrådt den eneste rigtige vej. Foruden disse to bliver
der da endnu 5 andre buller tilbage, som dr. K. anser for
ægte, nemlig den af Agapitus til Adeldag (948, nr. 35), af
Johannes XV til Liavizo (989, nr. 52) og de tre til Adalbert,
af Klemens II (1047, nr. 72), Leo IX (1053, nr. 75), begge
bevarede i original, og den med den sidste ligelydende af
Viktor II (1054, nr. 77). Hvorvidt han imidlertid har ret
heri, vil der i det følgende blive lejlighed til at gå nærmere
ind på.
Dr. Koppmann knytter, som man kunde vente, sin
fremstilling til de enkelte aktstykker, idet han udelukkende
sysselsætter sig med de ældste, medens han efter hele sin opfattelse
af spørgsmålet kun løseligt og efter Jaffés granskninger berører
de senere. Det er ham nemlig væsenlig om at gøre at få
konstateret hvad der er ægte og hvad der er falsk, og det er
kun som et middel dertil, at han indlader sig på en omhyggelig
drøftelse af erkebispedømmets første udvikling: forholdet mellem
Hamborg og Norden, som det fremstilles af Adam, påvirkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
