Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
når han siger, at Nikolaus gjorde såvel Ansgar som hans
efterfølgere til det apostoliske sædes vikarer og legater blandt
alle svenske, danske og vendiske folk (I c. 29). Men på den
anden side fastsættes det også her, at der stedse skal vælges
efterfølgere, som egner sig til at prædike evangeliet, og der er
da uden tvivl tænkt på at lade kaldet gå over på dem,
dersom de, hvad jo alt deres eget stift udkrævede, skulde vise
sig at være skikkede til det. Derimod tales der i dette brev
intet om lydbisper, der kunde ventes; erkebispedømmet havde
jo nemlig mistet størstedelen af de vendiske strækninger, og
at bullen derfor udelader den tidligere hentydning er et nyt
bevis på, at man hverken dengang eller nu tænkte på de
mulige nordiske bispedømmer.
Med dette pavebrev er i det væsenlige erkebispedømmet
i Hamborg, som det var gennem hele middelalderen (når
undtages landudvidelsen blandt Venderne), endelig grundlagt. Det
omfatter de tidligere omvendte strækninger langs Nordsøen,
vest for Elbes munding, og de helt eller halvt hedenske
strækninger nord for denne flod, en rig mark for den kristelige iver,
der måtte være tilstede hos dets ledende mænd. Hertil er
knyttet det ældre kald, der forhen var tildelt Ebo af Rheims
og Ansgar i forening, at forkynde evangeliet for de
skandinaviske folk, - det rettes nu til Ansgar alene, men det
skinner igennem som pavens tanke at lade det gå over på
hans efterfølgere, dersom de skulde vise sig værdige til det.
Men som den vordende nordiske kirkes rette hoved og
bestyrer optræder strax her paven selv, den ypperste biskop og
enhver kirkes selvskrevne herre, der ingen anden herre har,
ligesom kongen efter de gamle love ejer alt det herreløse gods.
Det er kun som hans udsendte og stedfortræder evangelisten
virker, hvis der overhoved skal være tale om, at det her er
et menneskeligt hverv der udføres, og ikke et guddommeligt
kald der adlydes. Det er derfor aldeles i sin orden, at Ansgar,
der så ud over øjeblikket og sine personlige interesser,
henviste kong Erik i Danmark til paven som kirkens repræsentant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
