Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbindelse med erkebispedømmet i Hamborg, fremkom prælaterne
fra Bremen med gamle pavebuller, der skulde dokumentere
deres ret til en højhed over dem. Som vi har set tilskreves
disse buller 6 forskellige paver, medens de dog alle var rettede
til de to erkebisper, der var så navnkundige i kirkehistorien,
Ansgar og Rimbert. Efter disses forbilled var det da Innocens
II udstedte den bulle, der var bestemt til at afgøre striden for
bestandig, men som efter al sandsynlighed netop gav
anledning til en undersøgelse og eftervisning af bedrageriet. Det
der ved forfalskningen blev lagt ind i brevene var følgende:
Ansgar (Rimbert) og alle hans efterfølgere skal ikke blot
have erkebispedømmet i Hamborg, men tillige ret til at
forkynde læren for folkene i Danmark, Norge, Sverig, Island,
Færøerne, Grønland, Helsingeland, Skridfinland og Vendland
og til at indvi præster og bisper i disse lande, der med deres
folk for bestandig underlægges det hamborgske
erkebispedømme (f. ex. Hadrianus II: „legatum quoque nostrum te per
omnia septentrionalia regna constituimus, omnesque
supradictarum nationum episcopos presentes et amplius profuturos cum
subiectis sibi plebibus tibi et omnibus successoribus tuis ad
sedem Hammaburgensem perpetua subiectione et obedientia
subicimus“).
Ved at overse og gennemskue dette falskneri påtrænger
der sig en uvilkårligt det spørgsmål: hvorfor skete dette; var
Bremerkirken nødt til at gribe til dette middel for at få sin
krig frem, eller havde den med andre ord ingen bedre og
fyldestgørende hjemmel for sine fordringer? Det ligger nær at
tvivle herom. De tyske forfattere, der er gåede så grundig
tilværks ved påvisningen af uægtheden, går imidlertid hen over
dette spørgsmål med en harefod. Lappenberg erklærer i sin
undersøgelse, at interpellationerne nærmest er at anse for
rigtige interpretationer (s. 786), idet han kun tager hensyn
til folkenavnene, men overser de andre langt væsenligere
forfalskninger. Alligevel bliver dr. Koppmann stående ved den
samme betragtning: „eine Reihe von Fälschungen und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
