Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de afgifter, der kunde kræves deraf. Tilmed er det ikke
kongen der udsteder dette brev, men kejseren, og der kan
ingen tvivl være om, at der fra først af er lagt en bestemt
betydning heri, skønt Otto III senere stadfæster brevet som
konge. Det var jo netop det man stadig vilde lægge i
kejserdømmet, at det skulde stå over jordens konger, ved siden af
pavedømmet, for at hævde kirkens verdslige interesser.
Ligesom derfor paven uhindret rådede over de danske biskopper,
således kunde kejseren udstede breve om bispestolenes
verdslige forhold; hvorvidt de vilde blive tagne tilfølge, dersom de
kom i modstrid med landets egne love, var selvfølgelig et
andet spørgsmål, som efter hele det mørke, der hviler over hin
tid, nu umuligt kan besvares. Men at Otto III efter Adeldags
udtrykkelige ønske stadfæster dette brev og udvider det til
også at gælde Odense, skønt han kun er konge, vil ikke sige
synderligt, da det kun viser, hvor vaklende begrebet ofte kunde
holdes, der hvor det egenlig kun var formen om at gøre; var
Otto end ikke kejser, så var dog ingen nærmere til at blive
det end han, erkebispen var en gammel mand, der ikke kunde
vente længe med at få den stadfæstelse, han ønskede før sin
død (der indtraf kort efter); blev Otto så engang kejser vilde
han neppe gå fra det, han som konge havde lovet. - Iøvrigt
skal her endnu kun i forbigående bemærkes angående Adam,
at hans opfattelse af hvad der skete ved indvielsen af de
første danske biskopper i Slesvig, Ribe og Aarhus (ved 948),
at nemlig Jylland dengang blev lagt under erkebispedømmet i
Hamborg (eo tempore - Judland - Hammaburgensi
episcopatui subiecta est, II 3), skønt den er falsk, på det bestemteste
viser, at han endnu ikke kendte den senere påstand, at
allerede Ansgar og Rimbert havde været. Nordens erkebisper [1];
han daterer Jyllands optagelse i stiftet fra Adeldags, øernes
altså fra en endnu senere tid; videre gik man altså endnu
[Senere Tilføjelse:] De til år 1133 forfalskede 6 buller er altså senere end
1072. - Adam gør tydelig forskel mellem Norden og Hamborg stift, IV 13: „unde (a
Slia lacu) incipiunt fines Hamb. parrochiæ qui . . . porriguntur usque ad Panim flumen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
