Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbørligt. Og så har vi endda det sjældne held, at to af
middelalderens største historieskrivere har sat sig til opgave netop
at skildre disse kampe, den ene fra dansk, den anden fra tysk
side; uden Saxe og Helmold vilde vi fare fuldstændig i blinde
med hensyn til et helt folks undertvingelse og deraf følgende
undergang som folk.
Efter N. M. Petersens grundige afhandling om „de Danskes
toge til Venden“ (i Annaler f. nord. oldkyndighed 1837-38)
er der ikke fremkommen noget egenlig nyt fra dansk side til
belysning af de herhenhørende spørgsmål, med undtagelse af
Schierns værdifulde undersøgelse af de „vendiske stedsnavne
på de danske øer“ og de bemærkninger om tidsregningen, der
findes i Velschows „notæ uberiores“ til Saxe. Derimod har
Tyskerne, eller rettere efterkommerne af de gamle Vender,
siden den tid med iver kastet sig over studiet af hint folks
oldtid, og der er i løbet af den sidste menneskealder kommen
meget for lyset, der hidtil lå upåagtet, både af historiske
aktstykker og af oplysninger om stedsforhold, folkeskikke o. s. v.,
hvad der da atter har lettet forståelsen af de tidligere bekendte
kilder. Udbyttet af disse granskninger er især nedlagt i de
omfattende tidsskrifter „Baltische Studien“ (fra 1832) og
„Jahrbücher f. meklenburgische Gesch. und Alterthumskunde“ (fra
1836), i L. Giesebrechts „Wendische Geschichten“ o. s. v.,
samt i de meklenborgske og pommerske diplomatarier med
deres rigdom af anmærkninger og kommentarer. Hvad således
N. M. Petersen giver af geografiske oplysninger, om Vendernes
mythologi, sæder og skikke, templer o. s. v. vilde vistnok nu
kunne fremstilles i et ikke lidet klarere lys, nu da
sprogvidenskabens forøgede område og de talrige sagns og sanges
optegnelse i alle de slaviske lande synes at have givet et nyt
grundlag for studiet af de undergåede stammers åndelige liv
og dets rørelser (se f. ex. „Bausteine zur slavischen
Mythologie“ i „Jahrbücher f. sl. Literat., Kunst und Wissenschaft“
1843 ff.). Men ligeså meget nyt vil man træffe på med hensyn
til den pragmatiske historie, selv om den langt overvejende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
