Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sven gik da en anden vej og sendte et sølvbæger til Svantevit
på Arkon, hvor det senere fandtes tilligemed andre kristne
fyrsters gaver - det var en dansk „Vendegæld“ i modsætning
til den engelske „Danegæld“ -, og da han 1157 kom tilbage
til riget, var det ifølge med Venderne. Kun Vedemand og de
tapre brødre fra Roskilde holdt endnu liv i Sællands modstand;
de tog også danske skibe, hvor man fandt dem, til kamp mod
vikingerne: sålidt kunde man gøre regning på sine landsmænds
gode vilje.
Hvorledes skulde dette ende? Der kan vel neppe være tvivl
om at det var endt med øernes tab, dersom ikke det danske
folk havde opmandet sig til djærv og samlet modstand; for
Venderne var det den naturligste ting af verden at foretage
denne folkevandring. Og fra hvem skulde frelsen komme for
den nordiske folkegren? Efter hårdnakkede kampe var Sven
bleven enehersker, men han formåede intet, det fortvivlede i
den idelig gentagne kamp trættede ham og han opgav forsøget.
Da han blev fordreven af samkongerne Knud og Valdemar,
var det heller ikke hensynet til rigets store velfærdssag der
afgjorde striden mellem dem, tvertimod, i de to år, de stod i
spidsen for styrelsen, hører vi intetsomhelst til nogen kamp
med Venderne. Hvad kunde man da håbe af Valdemars
enevælde? - Da optrådte i den elvte time en mand, der var
forholdene voxen, en mand der var stærk nok til at vende
den truende strøm og frelse land og rige for en så forsmædelig
undergang. Fra det øjeblik af, da Absalon som bisp i
Roskilde var kommen i spidsen for Sællands adel og almue, fik
modstanden mod Vendernes oversvømmelser det præg af
viljekraft og alvor, af ufortrøden udholdenhed og sejghed, der ene
var i stand til at skaffe os sejren i hænde.
Det er ikke meningen at genoptage fortællingen om de
mangfoldige tog, der måtte gøres, før man fik fred og det
hårdnakkede folk opgav ånden; det er kun de afgørende synspunkter
for en rigtig vurdering af hin tids forvirrede kampe der her
skal hævdes. Det er ikke nok i den henseende at blive stående
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
