Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her endnu gøres opmærksom på et, nemlig de dage Arkons
indtagelse fandt sted på. Det var d. 14. Juni volden blev
tændt i brand, d. 15., St. Vitus, om morgenen, drog de Danske
ind i borgen og ødelagde Svantevits billed, døbte og indviede
en kirke. Om aftenen drog Absalon afsted tilsøs til Karens,
kongen fulgte efter d. 16. om morgenen, og denne by blev
modtaget, kirker og kirkegårde indviede, og d. 17. blev øens
vilkår nærmere aftalte, skatten udleveret og flåden fik hjemlov.
Hvad enten man nu holder sig til 1168 eller 69, så falder en
af disse dage på en søndag, i det første år var det d. 16., i
det sidste d. 15. Juni. Men af fortællingens gang er det
tydeligt, at man langt snarere må antage dette end hint. Kun
således synes det at kunne forklares, at man opsætter at tage
byen i besiddelse strax samme aften, da det ikke var sent
(kampen begyndte medens kongen holdt sig inde i
middagsheden) og man havde den lyse sommernat for sig; sabathaftenen
kunde man derimod betænke sig på at vanhellige ved et så
urent arbejde som at tage fat på afgudens billed. Faldt
søndagen derimod på d. 16., da måtte det synes besynderligt, om
Absalon med Eskils samtykke aftenen før stak i søen,
istedenfor, som Ryboerne havde bedt om, at give dem en dags tid
længere til at betænke sig, hvad der jo ikke kunde vriste
sejren af hans hænder, - om ikke for andet, så for at give
dem et håndgribeligt bevis på, at det hørte med til „den
danske skik“, som de måtte love for fremtiden at følge, at
holde søndagen hellig.
Helmold må altså have taget fejl i sin opgivelse af året
1168, det viser sammenstillingen af alle andre data, der er
tilstede i så rigt mål, at der ikke kan være tale om at
underkende deres betydning. At Fock til slutning udtaler, at dette
er lige så umuligt, som at en historiker i vore dage kunde
tage fejl af 1848, er ligefrem komisk. Vor hele dannelse
fører det med sig, at vi hænger i årstal (hvad der er en
fordel, thi tal er udtryk for noget bestemt og klart), hele
begivenheder og systemer betegnes ved dem. Dengang var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
