Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en „ø“ øjensynligt kun på en landstrækning, der ligger „ude
i vandet“, ikke just „omflydt af vand“ [1]. Og det gør ikke
blot han, men det gjorde alle i ældre tider, deraf opstod navne
som Hindsholm, Svansø, Medelsholm(herred), Skáney o. l. og
derfor kalder f. ex. Saxe den del af Ryø, som Arkon lå på,
for insula Arconensis, og siger at den var skilt fra det andet
ved et smalt sund, det samme som Adam siger om Vendle
og Thy. Den samme uklarhed i henseende til begrebet af en
ø, som vi med vore bestemte definitioner vel må kalde det,
kommer frem der, hvor Adam siger, at Fyn hænger sammen
med Jylland: Funis insula adhaeret regioni quae Judland dicitur
(IV 4), eller der, hvor han fortæller, at de danske lande øst
for sundet „næsten“ er en ø, da de kun hænger sammen med
Sverig ved en landarm (k. 7), en betegnelse, der efter vore
forestillinger mildest talt er meget dristig. Men endnu
tydeligere bliver det når han senere ligefrem kalder Skåne for en
ø, thi det er øjensynlig kun den han kan sigte til, når han
opregner de store danske øer: Vendle, Mors, Thy, Samsø,
Fyn, Sælland, “den syvende er den der hænger sammen med
hin“ (Sælland): septima quæ illi adhaeret et quarum supra
mentionem fecimus - og Bornholm. Med Lappenberg her at
ville tænke på Sprogø, der kun nævnes i en skolie (107) synes
dog ikke at kunne lade sig gøre, især da der strax efter
opregnes 7 mindre øer, hørende til Fyn. Om Skåne kunde der
derimod siges, at det hængte ved Sælland (ligesom Fyn hængte
ved Jylland), han fortæller nemlig udtrykkelig, at Helsingborg
kunde ses fra Sælland af (k. 7 og 16). Det der er
ejendommeligt for Adam som for alle middelalderens geografer er netop
den skødesløshed, hvormed de betegner forhold, der
forekommer os både at have stor betydning og at være meget
simple at holde rede på; det kan være vanskeligt at finde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
