Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fakta det tredje, at der lå en måske endnu større ved Ålborg,
en fjerde ved Hals o. s. fr. - eller, som Ælnoth siger, at
hele Danmarks ledingsflåde, vistnok hundreder af skibe, var
samlet ved Limfjordens kyster.
Den anden del af Svens og Saxes fortælling er det
derimod langt vanskeligere at kontrollere, da den synes at være
bragt i forbindelse med denne tradition ved en ren vilkårlighed.
At der engang havde været åbent vand mod vest, er nemlig
en så almindelig og ubestemt efterretning, at der intetsomhelst
kan bygges på den. Ikke blot kan der ingen tidsbestemmelse
hentes af den, men der kan end ikke med sikkerhed af den
sluttes, at der nogensinde har været åbent. Det er måske
ikke andet end en mening, der almindelig udtaltes af folk, sorn
kendte egnen; det var et alt for mærkeligt træf, at Østersøen
her strakte sig helt over mod Vesterhavet, så de kun skiltes
ad ved et smalt ejd, der tilmed af og til overskylledes af
søen, - her måtte der bestemt engang have været en
forbindelse! Det er den slags sagn og formodninger, almuen
stadig er tilbøjelig til; derfor hører man overalt, hvor
naturforholdene nogenlunde kan give anledning dertil, at havet enten
tidligere er gået højere op, eller omvendt, at der har været
bebygget langt ude i søen; det er det, der på en måde giver
en egn sin første historiske interesse og derfor bliver genstand
for de mere fremmeliges spekulationer og formodninger. Men
i vore dage har historien overladt slige spørgsmåls afgørelse
til naturvidenskaben, når den ikke selv kan sige noget
bestemt om dem. I dette tilfælde synes der snarere at være
grund til at antage, at Limfjordens vestlige ejd har været
stærkere i tidligere tider (og også dette er der stedsagn om,
se Årbøgerne 1869, s. 281), og at det er svækket efterhånden,
indtil det i vore dage helt synes at skulle bukke under for
havets magt. At der igen i en forhistorisk tid har været en
periode, da der var åbent der og på mange andre steder,
vedkommer selvfølgelig ikke denne overvejelse.
Men foreligger der således formentlig intet der kunde tyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>