Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden. Anmeldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige ud sagt, vilde kompromittere den historiske videnskab,
dersom de fik lov til at stå uimodsagte i et tidsskrift som det,
hvori de har fået en plads.
Hvorledes skal man nemlig i vore dage forstå et
udgangspunkt som dette: - „have folkene i kong Haralds følge
fortalt deres eventyr med slige enkeltheder - hvad jo er ganske
naturligt -, så ere disse sikkert nok også blevne hørte af
Islænderne, og at høre og at opbevare var for dem omtrent
ét„ (s. 48)? Det har nu i flere menneskealdre været
historikernes vanskelige opgave at få rede på sagaernes indbyrdes
modsigende, som oftest i al deres klarhed forvirrede, forblandede
og forvanskede fortællinger, og så skal vi på én gang se
Thormod Torfæus’ doktrin om disse kilders inspiration stige
op af den grav, som videnskaben forlængst har kastet! Harald
Hårdrådes eventyr falder i årene 1047-64 og Snorre, der
fortæller om det, skrev ved år 1230; det er altså fem
slægtled, der alle skal have hørt dette eventyr på samme måde
og bevaret det uforandret i sine enkeltheder, således at Snorres
optegnelse for os skal have samme værd som et samtidigt
øjevidnes, i hvilken hvert ord og hver stavelse har sin
betydning! Og dette er grundlaget for bevisførelsen i et skrift, der
nævner „den udmærkede kritiske undersøgelse af Snorres
historieskrivning“ (af G. Storm), som har samlet et helt
arsenal imod hin doktrin og med overvældende sikkerhed eftervist,
hvor aldeles Snorre var sin tids barn, ligeså hensynsløs i sit
literære arbejde som hele det 13. årh. i det øvrige Evropa.
Det vil ikke være uden interesse endnu et øjeblik at
dvæle ved denne grundsætning eller rettere den måde, hvorpå
den fremstilles for en mulig tvivlende læser. Af Harald
Hårdrådes saga ser vi, siger hr. St. (s. 49), „forfatterens åbne
udtalelse af, at han af stoffets rigdom ikke vil holde sig til
andet end det aldeles sikre; af den se vi endvidere, at kong
Haralds historie allerede var af flere Islændere bleven bearbejdet
og forelagt kong Harald selv eller hans sønner“. Dette sidste
ses nu just ikke af Snorre, han siger kun, at „en stor saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
