Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Stedet, hvor kong Erik blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man skulde da synes, at der ikke ret vel kunde tvistes
om dette punkt; men alligevel har der, som det synes lige
siden middelalderen, været rejst tvivl om Svens Ågesøns
efterretning, der er bleven betegnet som en gætning, støttet til
Urnehoveds almindelige betydning: Hamsfort, Hvidtfelt („efter
gamle årbøger“), Vedel[1], Holberg, Langebek og Suhm er enige
i at henlægge drabet til Hvidding herredsthing. I den nyere
tid har dog atter Wimpfen[2] udtalt sig for Urnehoved, og
Molbech, Munch og Helveg har fulgt ham heri, medens Allen og
Kønigsfeldt gengiver Roskildekrønikens ubestemte udtryk.
Dr. O. Nielsen har gentagne gange gjort dette spørgsmål
til genstand for en undersøgelse, uden dog at komme til et
bestemt resultat; thi medens han først peger hen til et
formentlig sysselthing i Ribe, henstiller han det senere som
sandsynligt, at det var et kongeligt hirdthing i eller ved denne
by[3]. Denne sidste udvej er dog formentlig umulig efter Saxes
udtrykkelige ord og den stadfæstelse, de får af alle andre
kilders fremstilling; det første er i alle tilfælde meget misligt
efter Roskildekrønikens „juxta Ripam“, men efter en anden
betragtning er det ligefrem umuligt.
I Jydske lov (2, 8) forudsættes det nemlig som givet, at
der indenfor dens område holdes landsthing hver lørdag; dette
stadfæstes ikke blot for Nørrejylland og Fyn af de afsagte
landsthingsdommes datum, men også for Urnehoveds
vedkommende af et thingsvidne, taget lørdagen d. 6. Oktober 1391[4].
Som følge deraf måtte herreds- og sysselthingene holdes på
andre ugedage, da de samme sager forekom og de samme
personer (sandemænd osv.) var sysselsatte begge steder. Det
fremgår da også f. ex. af de sysselthingsakter, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
