Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
liv. I arvkøbet må vi da formode at finde den sidste rest af
det ældre mere omfattende retsforhold, der betegnedes ved
ordet lagkøb. I denne retning har K. Rosenvinge da også søgt
forklaringen af det, når han antager, at ordet lag her som så
mange steder kan gengives ved vort „lov“, det ældre log, så
det der købes er adgangen til at gå med i „lov“ (tylteréd), at
blive fuldtberettiget borger. Dette er dog neppe lovens mening,
idetmindste ikke på den her forudsatte måde. Ved lag må
der tænkes på bylaget, det borgerlige samfund, i hvilket man
optages ved lagkøbet.
En anden bestemmelse i samme ret, der stadfæster denne
opfattelse, er den om bøder for voldeligt overfald (k. 65. 66).
Her siges der nemlig, at den ugifte borger skal tage bod som
en „svoren broder“, den gifte derimod halv; sammenlignes det
opstillede exempel med Jydske lov (3, 32), ses det, at denne
netop går ud fra den dobbelte bod, der altså må være normal
for en adelbonde. Denne bestemmelse, der iøvrigt også synes
at være på nippet til at forsvinde, siden den ikke genfindes i
nogen anden ret, end ikke i den for Flensborg tillempede form
af den foreliggende, minder om det almindelige retsforhold, der
sætter den frigivne og den vårdnede halvt mod den fribårne i
alle offenlige sager; opfattelsen er her åbenbart den, at den
gifte borger, der ikke er „svoren broder“, indtager denne
underordnede retsstilling. Men nu var det netop et væsenligt
kendemærke på den vårdnedes personlige forhold, at
„herskabet“ var hans rette arving, så han måtte udløse arven i
levende live, dersom ikke børnene efter hans død skulde være
voldgivne herskabets nåde.
Et tredje lovsted (k. 15. 16) sætter sex grundejeres ed
lig tolv gæsters eller sådanne bymænds (cives), der ingen jord
ejer. Dette gengives af Haderslev byret (k. 28) ved
modsætningen: sex mænd af det højeste lag, han er i, — eller (er
han ikke i noget lag) tolv lagfaste mænd.
Sammenholdes da disse tre bestemmelser, synes der ikke
at kunne være nogen tvivl om, at jo den ældste retsregel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
