Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
barndomsminder og som den senere eftertanke ikke kan magte,
men dog så ofte søger en vederkvægelse i at sysle med; hvad
vilde der blive tilbage, om vi til punkt og prikke fik gjort
rede for hvad der lå til grund for disse forunderlige
forestillinger? Alt vilde fremstille sig som det, det var, noget
ubetydeligt og hverdagsagtigt, intet minde og ingen tanke værd.
Folk med et mørkt blik på livet vil være tilbøjelige til
at drage en bitter lærdom også af dette forhold: sådan er det
med alt, hvad der bedårer tanken, vil de sige, det er skygger
og selvskabte forestillinger, virkeligheden var ikke således,
historien er en hård lære eller den er indhyllet i sagn og
tåge; men man kan være overbevist om, at det altid var noget
småt og ringe, som lå til grund for de fantastiske
overleveringer.
Disse overleveringer er nu imidlertid kendsgerninger; disse
barndomsminder er nu utvivlsomme netop som minder, og
hidrører det skønne og dybsindige da ikke fra det, som ikukommes,
må det vel være en tilgift af dem, som bevarede det, af det
sjæleliv, som engang modtog indtrykket udefra og nu har
omdannet det og gjort det til noget andet, fra noget ringe til
noget stort, fra en tilfældighed til en dyb tanke. Men er vi,
der bevarer mindet og forædler det, eller det folk, som
fastholder overleveringen, da slet intet værd, — og drejer det sig
blot om at få at vide, hvad der udvortes ligger til grund for
minderne? Nej, det tillokkende, man kunde ofte fristes til at
sige det bedårende ved dem er netop denne sammensmeltning
af udvortes virkelighed og indre opfattelse, denne stille syslen
med indtrykket, dette forklarede billed af det forbigangne, som
vi aldrig hélt kan få rede på. Enhver af os sidder i uskiftet
bo med sin fortid; hvor meget vi end anstrænger os for at
opgøre regnskabet og give hver sit, så bliver der altid noget
tilbage, som ikke kan opgøres, men som er et fælleseje for
hele vort liv, fordi det bestandig lever og blomstrer med os,
fordi vi fra først af har del i det. Og vort folk sidder i et
lignende uskiftet bo; det er den uforgængelige „rigens dressel“,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
