Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. To viser fra Valdemar Sejrs tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnåede dog ikke sin hensigt og to år efter mistede han endog
livet ved et nyt forsøg på at vinde sin tabte ret tilbage.
Slaget ved Lena regnedes for et af de blodigste, Nordens
historie havde at opvise, Ebbe og Lars Sunesønner var blandt
de faldne, selve den enøjede Odin sagdes at have været med
for at fylke valen til sin hal.
Visen bryder sig ikke om den politiske side ved kampen,
dens grundtanke er udtrykt i omkvædet: „thi føre de riddere
deres skjolde, det græder så mangen“; man får indtrykket af,
at den er forfattet ved efterretningen om mandefaldet og ved
synet af den sorg, det bragte ind i de højbårne slægter.
Indledningen er kort og holdt i stor almindelighed; Sverker beder
„kongen“ om hjælp mod sin „broder“ i Sverig og han får af
de bedste orlogsmænd (stridsmænd), både Sællandsfarer og
Jyder. Derpå begynder den egenlige handling, der føres forbi
os i tre afsnit, hvorpå klagen over de faldne slutter sangen.
Først skildres overfarten over Sundet: „det var en signet
søndag — messen var god at høre —“; man fristes til at
tro, at vi her har et umiddelbart overleveret historisk træk;
thi slaget ved Lena stod på en torsdag og det ved Gestilren,
hvor Sverker fandt sin død, på en lørdag, så det kan ikke
være nogen umiddelbar overførelse af slagdagene på
overfartsdagen, og hvorfor skulde digteren henlægge begivenheden til
en bestemt dag, når ellers intet var ham bekendt derom?
Iøvrigt står den korte, men plastiske betegnelse af søndagen
ved siden af lignende i andre viser, som f. ex.: „og det var
sent en sommerkvæld — de svende red heste til bække“ o.
lign. Sverker synker hen i vemodige tanker ved at gøre dette
sidste skridt, det kommende nederlag kaster alt sin skygge
over begyndelsen. Selve slaget skildres i få træk; de kom op
i land efter at have kastet anker, de drog i deres brynjer og
red frem fra begge sider, fader mod søn, Svenske mod Svenske.
Kampens glæde glimter kun frem i den korte skildring af de
danske riddere, der slår Vestergøterne „som bønderne meje
korn“; strax derpå omtales også deres eget store tab, af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
