Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det står endnu tilbage at betale det forræderi, han øvede ved
sin „falske rede“ (som redesvend). Rane er en god
regnemester; han ser strax, at overfor denne kolde slutningsrække
nytter det ikke at bede sig fritaget for videre tiltale, han vil
da hellere tage det parti at byde på betalingen: Kristoffer kan
jo lemlæste ham og da sende ham hjem, ude af stand til at
foretage sig noget til rigets skade, — han vil dog være sin
hustru og sine børn kærkommen! Men heller ikke dette lader
Kristoffer sig bestikke af, han vil have liv for liv. Så føres
da synderen udenfor byen til galgen, der er ingen frelse mere
og medlidenheden finder sit udtryk i kvindernes klagemål.
Ranes sidste ord er ikke uden værdighed og vel skikkede til
at forsone tilhørerne med hans tvetydige og trodsige liv. Han
beder Gud bevare hver svend for denne ublide skæbne og han
beder alle de tilstedeværende om at anråbe Gud om
barmhjertighed for hans arme sjæl; til begge ønsker føjer han det
tungsindige omkvæd: „jeg skal mig iaften bort den mørke sti
og lange“ (lede). Og endelig ønsker han at finde en „fuldtro
ven“ blandt de forsamlede, som kunde bære et budskab fra
ham, det sidste her i verden, til hans hustru på Hjelm. Det
synes at have været en kærlighedsgerning i hin fjerne tid
således at tage sig af synderens sidste ønske og bringe hans
sidste hilsen til venner og frænder, som lidet aner hvad der
er bleven af ham.
Hvad omkvædet angår, da er denne vise noget afvigende
fra det sædvanlige; de første vers har det regelmæssigt: „nu
haver du Rane levet den tid, som dig er spået for langen“,
altså den samme tanke som alt kom frem i friervisen, at
nemlig alt dette var bestemt og spået ham fra ungdommen af.
Men i de sidste vers træder en anden tale istedenfor, det
er et udtryk for Ranes tunge stemning, idet han vandrer til
galgen, han tænker på den vej, der skal føre ham videre, når
alt er forbi. Og da han så står under den høje hest, som
skal føre ham afsted herfra, og tænker tilbage på sit hjem, så
træder ønsket om Guds velsignelse over de forladte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
