Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overfor alvoren i Ranes vise står den skæmtefulde tone i denne,
lige fra det øjeblik af vikingen pågribes i klerkedragt til han
får sagt det sidste ord til dronningen på Helsingborg. Også
her er den historiske ramme vel bevaret, Alfs pågribelse fandt
sted fire år før Ranes, da dronning Agnes endnu stod for
regimentet, medens kong Erik og hans broder Kristoffer senere
træder mere i forgrunden; scenen er historisk rigtig henlagt
til Helsingborg ligesom hist til Roskilde. Vi tør vistnok heraf
drage den slutning, at også fremstillingen af det passerede i
alt væsenligt stemmer med de handlendes karakter og med
hvad der virkelig skete; thi viserne er jo så korte og deres
emne så simpelt, at man ikke får indtryk af, at digteren har
villet lægge noget egenlig nyt ind i det, han har kun kort og
slående tegnet billedet af en historisk situation, selvfølgelig
med fuld poetisk frihed i det enkelte.
Den norske jarl, der kendes så vel af krøniker og
årbøger, er ingensteds fremstillet så livagtig som her. At han
var en rask sømand og en snild høvding, det vidste vi, før vi
lærte visen om hans kamp med kågene at kende, men det
lys, visen om hans sidste dag kaster over ham, er rigt og
ejendommeligt. Hvor levende ser vi ikke manden for os, når
der siges, at han gik forklædt som præstling under den grønne
lind; hans lille skikkelse, der er så behændig i kampen, skjules
under den vide dragt, hans høje pande under hætten, hans
hvasse blik er sænket, idet han øver sig på sine „tider“.
Uheldigvis skal han møde en ungdomsven, der sad på
skolebænken med ham og tilfulde mindes hans mange
gavtyvestreger alt som dreng; det nytter ham ikke, at han slæber sig
trevent hen ad vejen og siger, at han skal hente vin til sin
præst, Bendikt Rimårdsøn løfter hans hat og ser ham i øjet.
Således føres han for dronningen på Helsingborg, han véd
med sig selv, at der ingen skånsel er at vente.
Dronningen vilde hovere over sin fjende og, som kvinder
plejer at holde af, samler hun alle sine fruer og jomfruer om
sig for at „skue den rige fange“. Men Alf vil ikke ustraffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
