- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
405

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. To "historiske - VI. Liden Kirsten.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alles latter er vendt imod de to. Da afværger han alt ved at
give anvisning på en af disse lattermilde riddere: enhver af
dem vil være glad ved at få hende til hustru! Det forekommer
mig at være det rimeligste, at sangen oprindelig har været
fortsat: ridderen viser hende til sin svend, svenden til en
bonde, bonden til en uselig stavkarl; hver gang overvejer hun,
men giftelysten sejrer og hun nøjes med det mindre, indtil alt
ender med et fornøjeligt ægteskab mellem to i alder og kår
ligestillede.

Skulde denne opfattelse være rigtig, da må visen i sin
helhed tænkes at være sungen ved en danseleg; koret har
været „hertugens mænd“, til hvem omkvædet sigter: „her
holde hertugens mænd“, nemlig på Gottorp, dér hvor scenen
er i sangens anden halvdel; omkvædets andet led: „de komme
ej end“ sigter derimod til hertugen og kærlingen og passer
altså kun til første halvdel, hvor scenen er mest fattig og
korets indblanding vanskeligere. Virkningen af denne scene
på Åbenrå landevej har kunnet være i høj grad pudserlig:
legens komiske figur, kærlingen, der ikke vil slippe den
uforsigtige hertug, som vilde skæmte på hendes bekostning, men
nu er i den største forlegenhed med hende, foredrager sine 24
konger, medens koret uafbrudt falder ind med sit „de komme
ej end“. Så kommer de da endelig, og nu begynder
kæremålet på thinge, der giver latteren idelig nye genstande, indtil
det hele ender med almindelig tilfredshed og dans. — Uden
tvang at få en dyb alvorlig betydning ind i disse scener må
vistnok opgives som uoverkommeligt og da tillige som en
forsyndelse mod det, der er deres sande mening og poetiske
kraft.

VI. Liden Kirsten.

Folkevisen har knyttet et dobbelt niddingsværk til
dronning Sofies navn og bedækket det med en skændsel, der endog
fordunkler Bengerds. Hun forfølger den ulykkelige Tovelille,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free