- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
460

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

holstenske krønike, at den ridder, som faldt, var en Jyde ved
navn Hase.

Det er bekendt, at denne krønike vrimler af upålidelige
overleveringer og aldeles forvanskede beretninger, og den har
da også på dette sted en gal datum (18. Marts istedenfor 1.
April). Men det navn, den giver den danske helt, „Negels
Jebssis“, tyder på en dansk kilde, og navnet Hase stammer
da vel fra den samme, medens andre træk er holstensk
bagtalelse. Om denne danske kilde nu er visen — der dog ikke
har navnet Jebses eller Jepsen — eller en anden senere
tradition, kan vel næppe afgøres; da imidlertid den hele episode i
visen gør bestemt indtryk af at være et senere påhæng, er
det måske det sandsynligste, at de to opbevarede efterretninger
har en fælles ældre kilde.

Men lad os gå ud fra, at viserne er samtidige, og at den
form, hvori Ove Hase kaldes Nils Ebbesens „svoger“, er den
rette, hvad beviser så dette for den sidstes vedkommende?
Selv om de to var beslægtede ved giftermål, hvad jo svoger
betyder, så siger dette jo intet om, på hvilken af de mange
mulige måder det fandt sted. Navnet Hase (eller rettere Has)
findes som bekendt i et af håndskrifterne, de andre har Hals
(Kalles); men denne tekst, der altså vel skulde være den mest
pålidelige, lader ridderen sige, at han „har Nils’s frænke“
(C 51). Efter hr. Thiset skulde slægtskabet med
Strangesønnerne imidlertid hidrøre fra, at Ove Hases datter var gift
med en mand af denne slægt. — Tingen er, at vi véd så
grumme lidt om alle disse forhold og at det materiale, vi har
til en nærmere bestemmelse, de indbyrdes uenige visetekster
(D kalder ham „søstersøn“), er så slet som vel muligt.

Men, hedder det videre, efter gamle optegnelser tilhørte
den historiske Nils Ebbesen slægten Strangesøn[1] eller Bild


[1] [Senere Tilføjelse:] Begravelse i Vestervig: Nils og Ellef Ebbesen (Hist. tidsskr.
5. r. V 456; 6. r. II 656); men dette var ikke (eller ikke eneste) tradition ved 1520 og
længe før; sml. Kr. Pedersens fortælling om graven for Rostok (S. Grundtvigs
folkeviser III 484).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free