Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Danerbroges oprindelse. En historisk hypothes. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bør ikke tillægge denne del af traditionen nogen selvstændig
betydning for den historiske undersøgelse, som om det af den
skulde fremgå, at sagnet var vandret gennem lange tider og
derfor upålideligt; en slig opfattelse af bannerets fremkomst
kan i middelalderen gøre sig gældende for dem, som har været
tilstede, og er efter al rimelighed bleven slået fast alt i den
første menneskealder efter begivenheden; den viser os kun, at
der var overordenlige forhold tilstede og at slagets gang
forbedredes på en uforklarlig måde, det samme som legenden om
erkebiskop Andreas og den historiske fortælling hos den
samtidige Henrik af Letland i dette tilfælde tilstrækkelig bevidner.
Der kan nemlig ingen tvivl være om, at det jo, som også
Peder Olsen går ud fra, er til slaget ved Reval, traditionen
sigter; det har alt den første nedskriver erkendt, idet han
tilføjede året og kaldte kong Valdemar for den anden. Selve
overleveringen har derimod vistnok kun talt om en kong
Valdemar, og den har selvfølgelig ikke havt nogen opgivelse af
år. Dette moment, den bestemte henførelse til Livland og
kong Valdemar, til et næsten tabt slag med hedningerne, må
fastholdes som det for historien værdifulde, medens selvfølgelig
den måde, hvorpå flaget sagdes først at have vist sig, har
været det vigtigste for dets ejermænd og bestandig vil have
sin poetiske betydning til alle tider.
Men på den anden side må vi indrømme, at denne
tradition ingensomhelst direkte støtte finder i de historiske kilder;
der nævnes intet flag i den temmelig udførlige og samtidige
fortælling om begivenhederne i Estland, og de danske årbøger
kommer ingensteds ind på blot at nævne det. Det bliver
således altid muligt, at traditionen har været vildledet, at
fortællingen er flyttet frem eller tilbage i tiden, at det var en
ældre eller en yngre Valdemar, eller måske endog slet ingen
Valdemar, der leverede det afgørende slag; thi navnet Valdemar
har i den danske overlevering været stærkt nok til at drage
meget til sig, som ikke oprindelig vedkommer det. Vi må
altså, før vi fordyber os i de estlandske begivenheder, søge at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
