Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesom de forskellige våbendyr fremstilles i de forunderligste
former uden at tabe deres navne, således har utvivlsomt de
dele af urter og træer, som findes fremstillede i våbenskjoldene,
været bragte i forbindelse med virkelige naturgenstande, selv
om der har udviklet sig traditionelle fremstillingsmåder, som
ingenlunde hører til disses natur og som vi nu vilde finde
utålelige, f. ex. løver med kløftede haler, ørne med spredte
vingefjer og lange tunger, blade med urimelige indsnit, liljer
med 3 blade som gentages omvendt nedad osv. Det eneste
rette er da at holde sig til navnet, forsåvidt som dette kan
eftervises fra den ældre tid og dets betydning er utvivlsom.
Og i det foreliggende tilfælde har vi jo netop navnet „søblad“
som betegnelse for hjertet både fra Danmark, Sverig og
Tyskland, både fra nutiden og fra en tid, der ligger næsten 600
år tilbage i tiden. Dette må vi da holde fast ved.
På dansk betegner søblad den samme plante, som ellers
i reglen kaldes åkande. Navnet findes hos Simon Paulli
(1648), Viborg (1793) og Hornemann (1806) og bruges endnu
omkring i de danske lande (optegnet ved Ålborg, på
Bornholm og i Skåne). Ikke mindre forekommer det i Sverig, hos
Bromelius (1694), Linné, i Svensk botanik og hos flere
forfattere, ligesom det her er optegnet i den nyere tid[1]. Navnet
sigter selvfølgelig særlig til det store svømmende blad, der er
hjerteformig afrundet, men det betegner ikke des mindre den
hele plante, blomsten ikke mindre end de andre dele. Dette
svarer da også på det nøjeste til den norske vidisses ord:
der stod i grevens sigil en række „blomster, af dem som
kaldes søblad“, ligesom vi kalder vore blomstrende urter for
„blomster“ lige ned til roden.
Et yderligere vidnesbyrd om, at „søbladet“ er en
vandplante, haves i Frillernes våben. Denne sønderjydske slægt,
som i reglen opnævnes efter sin berømteste mand, rigsråden
og ridderen Eggert Frille, der fulgte Erik af Pomern ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
