- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
66

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornuftig mening, når hjertet i virkeligheden er et søblad, så
blomst og hjerte kun er forskellige dele af samme tænkte
plante (eller „blomst“).

I det nuværende svenske rigsvåben ses der som bekendt
to forskellige krydsstillede skjolde, øverst til højre og nede til
venstre de tre kroner, øverst til venstre og nede til højre en
springende løve på en baggrund med 3 skråbjælker; hint
holdtes i den tidligere almindelige fortolkning for Sveernes,
dette for Gøternes mærke. Imidlertid er de tre kroner i
virkeligheden kongedømmets, derefter rigets mærke, medens løven
er Folkungernes slægtvåben. Figurerne 4 og 5 viser os
således Birger Jarls og hans søn kong Magnus’s sigiller; det vil
let ses, at det er væsenlig samme fremstilling, kun at sønnen
har givet løven en krone på hovedet, ligesom han har omgivet
skjoldet med de tre kroner, hvorhos han har forandret
baggrundens blomster til søblade (hjerter)[1]. Denne sidste
forandring er nu muligvis fremkaldt ved den mellemliggende konge
Valdemar Birgersøns sigil, der er nøjagtig det samme som de
danske kongers, hvad nu end grunden dertil har været[2]; men
det er dog heller ikke under denne forudsætning sandsynligt,
at kong Magnus, når han overhoved vilde vende tilbage til
slægtens nedarvede mærke, vilde have foretaget denne
forandring, dersom ikke det havde ligget for den almindelige
bevidsthed, at begge fremstillinger i det væsenlige faldt sammen.

Også den norske løve med øxen fremstilles en enkelt
gang på en baggrund af blomster; den her meddelte tegning
(fig. 6) er tagen efter et seglaftryk fra året 1283, men om
dette er det eneste bevarede, kan ikke siges med sikkerhed.
Seglet tilhører kong Erik (Præstehader), men er fra en tid, da


[1] Vi vil senere få at se, hvorledes denne baggrund aldeles opgives efter
Folkungeættens udslukning.
[2] Det oplyses ikke nærmere i „Sveriges historia“, der meddeler dette
våbenmærke, fra hvilken tid det er bevaret, om det er efter Valdemars ægteskab med den
danske kongedatter Sofie eller før. I sidste tilfælde hidrører det vel nærmest fra
Valdemars moder Ingeborg, der var en datter af Rikidse af Danmark. — [Senere
Tilføjelse:] Scr. VI 283: efter Eriks drab tænkte erkebispen på at sætte Ingeborgs sønner
over Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free