Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til indbyggernes frafald fra kronen og riget. De svor os
troskab, siger han, men overgav ikke des mindre deres ø og
borg til Holstenerne, dræbte vore folk og undersåtter „og
opgav kronen, som de plejede at føre i deres lands segl, og
rigets banner, således som de var pligtige til at føre det, og
antog nældebladet, som er de holstenske herrers mærke og
våben“[1]. Som det vil ses, skelnes der også her mellem to
ting: våbenmærket og fanen; greverne fører nældebladet i dem
begge, men Femringerne havde forhen havt forskellige mærker,
kronen og rigets banner. Disse tillægges der da også et
forskelligt værd: kronen „plejede“ de at føre i deres segl; det
var et særmærke, som de rimeligvis selv havde valgt, eller
som dog efter analogier anden steds fra beroede på egen fri
vilje. „Rigets banner“ derimod var de „pligtige at føre“ (de
jure habere tenebantur); det er et fælles mærke for alle kongens
undersåtter.
Hvad man dengang forstod ved „rigets banner“, fremgår
heldigvis med fuld tydelighed af et kun få år senere af samme
konge udstedt brev for Vadstena kloster. Da dronning Filippa
nemlig var død i dette kloster, 5. Jan. 1430, kom Erik kort
efter tilstede og oprettede en evig messetjeneste af 12 klerke
(10 præster med forstander og klokker); de skulde kaldes
„kongens kapellaner“ og „hwar klærk hafui vppa sit røklinn
rykens baner, swasom ær eth røt kors vppa eth gulth fiæld“[2].
Rigets banner er altså hvad vi vilde kalde dets farver, ikke
noget våbenskjold; Sveriges banner var, som det senere vil
ses, det samme som st. Eriks banner i Upsala. At Danebroge
samtidig var Danmarks riges banner, fremgår tilstrækkeligt af
kongens majestæts-segl, i hvilket korsflaget bæres af de tre
løver, medens selve skjoldet deles af et mægtigt kors. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>