Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erland Kalv og Kong Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra tilfældet, at tværtimod det, som i hans gengivelse er bleven
en let spøg, i virkeligheden viser sig at have været en
ualmindelig træffende og bidende vittig revselse af den frafaldne
ridder. De forhold, under hvilke sammenstødet fandt sted, er
desuden så ejendommelige, medens det nu står som en
fuldstændig løsreven anekdot, at det vel lønner sig umagen et
øjeblik at dvæle ved det.
Hvidtfeldt fortæller i anledning af Valdemar Atterdags
kamp i Jylland i året 1359: „Udi dette oprør faldt Erland
Kalv fra hannem, som indehavde Ribe; han fik Møgeltønder
og Gram derfore udi forlening.” Og til det følgende år
fortælles: „Erland Kalv lod forsone sig på den tid med kong
Valdemar og faldt hannem til igen, med tre slotte, Ribe,
Møgeltønder og Gram. Derover sagde kong Valdemar om
hannem: Kalv er en god ko; ifjor gik han bort som en kalv,
nu er han som en ko kommen igen med to.” Det samme
findes så godt som ordret hos Holberg og Suhm og derefter
med små variationer hos de nyere forfattere.
Den lærde Hans Gram, som underkastede en hel række
punkter i Valdemar Atterdags historie en grundig kritik, gik
kun tildels ind på fortællingen om Erland Kalv; han tog den
på Hvidtfeldts avtoritet, men oplyste af aktstykker fra året
1372, at ridderen også i dette år måtte have tjent greverne,
og da han uimodsigeligt i mellemtiden var kongens
højtbetroede mand, måtte man altså antage et dobbelt frafald og en
dobbelt forsoning. Hvidtfeldts gengivelse af anekdoten gik han
ikke ind på.
Hertil må der nu først bemærkes, at der ikke er fjerneste
grund til at antage et dobbelt frafald under næsten de samme
omstændigheder; Hvidtfeldt henfører ofte sine begivenheder
med den største vilkårlighed til den tid, som forekommer ham
den mest passende, og særlig har han gjort sig skyldig i dette
ved den tid, der her er tale om. Der frembyder sig et meget
nærliggende exempel herpå i en fortælling, som han har taget
af samme kilde som den om Kalv og antedateret på lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
