- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
157

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Abbeden Bo og biskop Tyge. - V. Abbeden Thure, Juni 1263-November 1266.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorledes Bo tvang sin afgang igennem, skønt den er så
aldeles i stil med alt hvad der forhen er fortalt om ham:
„unbedingt wahr wird sein: Bischof Tyge erkannte den Bo
nicht als Abt an, dieser trat deswegen seine Stelle nach einer
Berathung mit seinen Obern an Thuro ab” (s. 53).

Ser vi imidlertid rolig på sagen, så stiller det sig en del
simplere; at abbederne nedlægger deres værdighed, ofte efter
ganske kort tids forløb, er ingenlunde så sjældent; Thure havde,
som vi så, alt to gange tilforn været abbed, og gennemgår vi
abbedlisten fra Øm, vil vi stadig møde samme fænomen. Den
første abbed, Brienus, nedlagde sin værdighed og døde mange
år efter i Sorø; den anden, Amilius, døde på samme måde i
Vidskøl; den tredje, Vilhelm, blev først abbed i Vidskøl, hvor
han nedlagde værdigheden, derpå blev han abbed i Øm, endelig
døde han i Vidskøl. Brandanus fulgte efter ham først i Øm,
dernæst i Vidskøl; Nikolaus nedlagde værdigheden og gik til
Vidskøl; disse 5 var abbeder ialt i 34 år. Af de følgende 10
abbeder før Bo døde de 3 i embedet, én blev biskop og de 6
nedlagde værdigheden. Den hele undersøgelse om Bos afgang,
der var så vel motiveret ved hans ubesindige optræden og
den skæve stilling, hvori han havde bragt sig, kunde altså
med fuld føje have været sparet, den hele række formodninger,
beskyldninger og opdagelser med hensyn til Cisterciensernes
planer om for fremtiden at undgå ethvert forhold til deres
biskopper vilde da være falden bort af sig selv, og intet andet
fænomen i vor historie vilde vistnok have givet anledning til
at fremsætte dem.


V. Abbeden Thure, Juni 1263—November 1266.

Den nye abbed, som tiltrådte den 11. Juni 1263,
begyndte med at sætte sig ind i stridens enkeltheder og dens
hidtidige forløb. Han trådte derpå i underhandling med biskop
Tyge, men forfatteren véd ikke i det enkelte at opgive, hvad
der er forefaldet under disse, eller hvilke forligstilbud der er
bleven gjorte. Kun det véd han, at alt var forgæves.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free