Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Abbeden Thure, Juni 1263-November 1266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den lærde forfatter havde kendt noget til dansk ret, vilde han
have afholdt sig fra på dette sted at istemme en sådan
sejrssang. Der er aldeles intet „räthselhaft” i klosterbøndernes
retsforfølgelser, lige så lidt som i præsternes arrestation.
Biskoppen lader ved sine ombudsmænd alle og enhver i sit
stift stævne for helgbrud, og de udtrykkelige frihedsbreve, som
gives enkelte stæder på ikke at stævnes udenfor den nærmeste
egn, viser tilstrækkeligt hvad biskopperne i den henseende
tillod sig[1]. Den nævnte „Libellus” udfører tydeligt nok billedet
af de trakasserier, som denne retsform tillod prælaterne. Alle
abbediets bønder stævnedes nemlig på samme dag til møde
på forskellige steder; der blev her givet dem sag for helgbrud
og den samme dag bestemtes til deres vedermål. Derved blev
det umuligt for dem at yde tylvtered og de lovfældedes derfor
alle — (eden skulde nemlig aflægges af naboerne, og de var
stævnede hver til sit) —; det stilledes dem nu frit for at
opgive tjenesteforholdet til klosteret eller betale høje bøder, eller
i andet tilfælde komme under forbud. Samme fremgangsmåde
gentoges oftere med hver af dem, og følgen heraf var
naturligvis et almindeligt frafald (p. 293). Der er altså i dette
slet ikke tale om klosterets gods som sådant, om bøndernes
landgilde e. l., hvad biskoppen gør, det gør han i dette
tilfælde som håndhæver af den kirkelige lovgivning, og det er
et misbrug af hans jurisdiktion i sager angående helgbrud, de
samme, hvis sagefald havde tilhørt klosteret, indtil det for en
tid overdroges til Peder Ugedsøn. Hvad derimod forfølgelsen
af præsterne angår, da har vi jo biskoppens egen forklaring
af dens betydning, han negter sit samtykke til fremtidig at
anerkende de af klosteret i sine egne kirker og af sin egen
midte beskikkede præster. Hele broderskabet er af ham
belagt med forbud og det er da, som han siger, in contemptum
clavium at de fortsætter sakramenternes forvaltning (p. 277),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
